En måde at behandle angst er, ved at eksponere (udsætte) vedkommende med angst, for det, som vedkommende er angst for. Men det kan være svært at udsætte en med angst for lige netop det, som personen frygter, fordi det kan være svært at isolere denne frygt fra de andre ting omkring. Men hvad med VR (Virtual Reality)?
I VR kan man skabe det miljø, som man ønsker, og faktisk er det også så fantastisk, at man gradvist kan skrue op og ned for intensiteten.
F.eks. har jeg haft en frygt for at køre i bus. Navnligt når jeg skulle sidde ved siden af nogen. Jeg følte, at vi smeltede sammen, sådan at jeg kunne læse vedkommendes tanker og omvendt. Men i VR ville jeg kunne træne, at der ikke er noget galt ved at sidde i bussen. Også at jeg har mulighed for at flytte mig, hvis det er bedre for mig.
Mange med en psykiatrisk lidelse er også på en eller anden måde, berørt af noget angst. Faktisk kan angsten være så invaliderende, at man ikke kan nå ind og behandle de symptomer, som der f.eks. ligger bag ved i en skizofreni diagnose. Her ville det være en kæmpe fordel med VR. Kunne det så ikke være en fordel at satse på VR træning i fremtiden?
Man kan også bruge VR træning i andre forbindelser. Selv lider jeg af skizofreni, og har mange gange fået at vide, at jeg bare skal svare mine stemmer igen, når jeg hører dem. Men det er altså meget lettere sagt end gjort! Men hvis man kunne skabe et miljø i VR, hvor man hører stemmerne (VR), så har man en mulighed for at svare dem igen i trygge rammer, og uden at det er virkeligt.
Det samme med vrangforestillinger. Jeg er bange for, at der er en Hemmelig Organisation efter mig. Jeg ved udmærket, hvordan de ser ud. Hvis man kunne genskabe dem, ville jeg have mulighed for at se dem i øjnene, og fortælle dem, at jeg ikke er bange for dem – selvfølgelig efter lidt træning.
VR er stadig under udvikling, men måske det vil gavne psykiatrien at investere i det. Det er måske dyrt, men jeg er også ret sikker på, at det er godt givet ud. Til en mere værdig psykiatri?