”Jeg synes, at det er uretfærdigt for jer, at I skal gennem lægevagten først. Det vil være så meget nemmere, hvis vi bare kunne køre i ’slusen’, og så tage dig med direkte op til akut modtagelsen, for så slipper du for alle de blikke,” sagde den betjent, der sad ovre ved mig på køreturen op mod Skejby hospital.
Jeg havde endnu engang stået nede ved vandet, fordi mine stemmer ville have, at jeg tog mit eget liv. Men heldigvis har poltiet kommet mig til undsætning, og nu gik turen mod Skejby, sådan at jeg kunne få noget hjælp.
Det er sådan, at siden den fælles akut modtagelse er blevet taget i brug i Skejby, så skal alle forbi lægevagten, før de kan blive visiteret videre i systemet. Det gælder også de psykiatriske patienter. Det er sådan, at man møder op i J3, hvor der er et fælles venteværelse. Derfor måtte jeg også troppe op med ikke mindre end tre betjente i fælles venteværelset i går. Heldigvis var det uden håndjern, så det så knap så farligt ud, som det før har gjort. Men det er bestemt ikke fedt at blive vist frem på den måde. Personligt er jeg egentlig lige glad med det, men alligevel påvirker det mig. Jeg føler, at det, at man kommer med politiet til lægevagten, er med til at bakke op om den fordom, der er, om at psykisk syge er farlige.
Idéen med den fælles akut modtagelse med et fælles venteværelse må i starten have været, at man ville forsøge at sidestille psykisk sygdom med fysisk sygdom. Det mener jeg også, at det bør, men i mine øjne er det ikke det samme som at fysisk placere de to grupper ved siden af hinanden.
Når jeg kommer i lægevagten, så har jeg det ofte rigtig skidt. Jeg hører ofte stemmer, og er meget følsom overfor lyde og bevægelser omkring mig. Derfor er det ikke fedt for mig at skulle side i et stort åbent rum med masser af mennesker og børn, der larmer. Og omvendt er jeg sikker på, at de andre patinter også kan føle sig utrygge ved mig, der sidder og vugger for at holde sammen på mig selv.
Jeg mener helt klart, at psykiatriske patienter og somatiske patienter skal have de samme muligheder, men i min optik er det langt fra det samme som, at de skal behandles fuldstændig ens. Der er en stor forskel på de to patient grupper, og det bør man i stedet se på, for at give dem lige muligheder.
Desværre er det ekstremt svært at få gjort noget ved det her problem med, at man skal forbi lægevagten som psykiatrisk patient. For det er langt oppe i systemet, at beslutningen er taget. Jeg har selv hørt rigtig mange både ansatte og patienter, der er trætte af denne løsning. Jeg har selv forsøgt at klage, men uden held. Men ting ændrer sig ikke, hvis man bare sidder og ser på. Derfor håber jeg på, at der kan komme en debat ud af det, som forhåbentlig kan nå så langt op i systemet, at det måske har en virkning.
For det er ikke fedt at blive slæbt ind af politiet til fuld skue for mange nysgerrige blikke. Desværre er det en stor del af mit liv, fordi jeg er meget selvmordstruet. Og jeg vil sådan ønske, at jeg ikke var med til at bidrag til en styrkelse af fordommen om, at psykisk syge er farlige. For det er vi sku’ ikke. Men en ung pige mandsopdækket af tre fuldvoksne betjente – det ser farligt ud.