Guds fred er blevet væk

Jeg husker
og længes efter de dage

Hvor jeg er
et med Gud

Jeg husker freden
som overgår al forstand

Helligånden indeni
som strømmer igennem
hver celle i min krop
af salighed

Når jeg i min meditation formår
at tune helt ind
kan jeg ikke opleve noget større
Den største lykkefølelse
der findes

Deri ligger frelsen
fra alt
enhver øl
enhver cigaret

Sjælen har fundet
hjem

Et snert
af himlen
i min krop

Jeg længes så inderligt efter
at denne tilstand
vil blive
permanent i mig

Jeg skal ikke søge længere
når bare jeg formår
at tune ind

Men på en dag som denne
formår jeg det ikke

Jeg står som
en fremmed
udenfor mig selv

Og længes hjem
indeni

Kigger på min krop
udefra
som en tilskuer
til lyksageligheden

Åndens rige
er så meget større
end noget ord kan sige

Det giver mig
en sult
efter at vende
hjem
dybt
i mig selv

Men i dag
kan jeg ikke
finde ind

Så jeg tyr til
det
der ligner mest
Helligånden

en øl
og en cigaret