Jeg var i mine ungdoms år
helt uden kontakt til mit indre og alt det
der gjorde mig glad og gav mig næring
Min krop var som
et tomt hylster
hvori ingen boede
Frygtelig ensomt var det
som var verden bare
en grå masse
Det var kun
når jeg var manisk og indlagt
at jeg havde kontakt til mit indre flow
kreativiteten
begejstringen
ideerne
Det var som om
at jeg kun havde øjne at se med
når jeg var syg
Som om
at først da´
Under vanviddet
at et tungt tæppe
af gråt syn
blev fjernet fra mig
Deprimerende var det
at føle
at min sjæl kun blomstrede
og levede
under indlæggelse
Jeg kunne ikke tegne
kunne ikke skrive
Kunne ikke udtrykke mig
Jeg havde slet ingen kontakt indad til
når jeg ikke var syg
Det var først
i følge med min åndelige opvågning
Det at komme til tro
studere bibelen
og blive døbt
At min sjæl og ånd blev vakt til live
som den var
da jeg var barn
Guds ord
Bibelen
er i sandhed
Ånd og liv
I dag er det
det naturligste i verden for mig
at udtrykke mig
kreativt
på daglig basis
Det kreative flow
er blevet
til den
jeg er