Efter flere års kamp med dig
hvisker du sagte til mig
At du er min ven
Men hvordan kan det være
når du er så grim?
Du fremstår jo
som et uhyre
Jeg er virkelig
bange for dig
Bange for den uro
og frygt
du skaber i mig
Du virker så meget
større end mig
Jeg har hadet dig
jeg har forbandet dig
jeg har skældt dig ud
Aldrig har jeg
talt kærligt til dig
Men nu hvisker du
at du er her
for at lære mig
at leve
Du er her
for at lære mig noget
Du hvisker
at du i mørket
er min ven
Min ven
til større
opvågen
og indsigt
Du siger
at du ønsker
at hjælpe mig
Du kommer frem
i mørket
for at jeg skal lære
ikke at være bange
for mørket
Ikke være bange
for det ukendte
Du siger
at du bor i mig
som kærlighed
Den der vil mig
det godt
Du siger
at du er her
for at styrke mig
og gøre mig stærk
Stærk nok
til at kunne leve
med alt det
der er
Du siger
at jeg ikke skal være
bange mere
Tilgiv mig
at jeg har
hadet dig
som pesten
Når det
du hele tiden
har ønsket for mig
var
at jeg skulle nå
til større oplysning
Du har været en støtte
når jeg ikke har haft andet
når frygten
og angsten
har revet i mig
Men jeg har aldrig
lyttet til dig
Dig
den klogeste
på sindets mørke
kringelkroge
Jeg frygter dig
stadig
Det skræmmer mig
når du er tavs
Når jeg mærker
intet i mig selv
Mørket skræmmer mig
frygten for
at her ingen er
til at hjælpe mig
Frygten for
at være helt alene
med smerten
Men nu hvisker du
at du altid
vil være her for mig
Som den der ved
hvad der tjener mig bedst
i dette nu
Tal kærligt til mig
når jeg vandrer alene
kun med dig
Tal til mig
fra din gamle
kloge
visdom
Jeg beder dig inderligt
Hold dig ikke tavs
når jeg søger råd
fra dig
Jeg vil gerne
lære dig at kende
Som den bedste ven
du altid har været
Vær mig
nær
(Dette digt er skrevet ud fra bogen ´Afhængighed – din skjulte gave´, en virkelig anbefalelsesværdig bog for dig, som lever i misbug. Den blev vejen ud for mig. Den taler om at finde gaverne i mørket og lærer at leve med følelserne.)