Min mor var alkoholiker
og yderst smålig
og selvcenteret
Hun sagde
og gjorde
uhørte ting
som gjorde
at jeg ikke følte
at hun elskede mig
Så sårende ord
og handlinger
der har ramt mig
langt ind i mit hjerte
Der har påvirket
mit selvværd
og selvbillede
Og givet mig troen på
at jeg ikke er værdig
til at blive elsket
Trods mange års arbejde
med mig selv
ser jeg pludselig nu
At jeg stadig har sår
indeni
Episoder jeg ikke har fået
bearbejdet
Og ikke mindst
tilgivet
og helet
I mange år
har jeg følt mig
glad og fri
Indtil jeg blev
mødt med
det sande spejl
Av
det gjorde
og ør
ondt
Bedst som jeg troede
jeg havde fået ryddet op
og ud i mine lig
i lasten
Dukker følelser
af stort ubehag op
Følelser af
at hade
min mor
Med følelser af
at hade
mig selv
Hvordan skal jeg tilgive min mor
der døde
da jeg kun var
18 år gammel?
Et menneske
jeg ikke rigtig
husker
noget godt fra
Havde min mor
levet nu
ville jeg kunne se hende
fra andre sider
Og måske forstå hende
men det kan jeg ikke
Nu er der kun tilbage
at slikke sårene
Og lære om
hvad sand tilgivelse
egentlig er
For at klippe
mig selv
fri
af bitterheden
og vreden
Så jeg kan lære
også at tilgive mig selv
for ikke at have elsket
mig selv
Og lære
at elske
mig selv
endnu mere
Som et menneske
der er fri
af fortiden…