Det sværeste var dommen.
Psykisk syg.
Du har opført dig meget mærkeligt.
Det var noget af en prøvelse på mit ego
min stolthed
og facade
For jeg ville så gerne
være perfekt
Nprmal
og ikke skille mig ud
Jeg tænkte på mit ry i den lille by
Hvad ville andre tænke?
jeg tænkte på
om nogen mand nogensinde ville kunne elske mig
med den historie
Det var en hård prøvelse
på min identitet
jeg da endnu ikke havde fundet
Det værste var
mine forestillinger om
at jeg
kva min sygdom
ikke var værd at elske
Men tiden
og livet viste sig at være
langt kærligere end mine forestillinger
Gennem hårdt arbejde med mig selv
fik jeg vendt mine tanker om mig selv og min sygdom
Jeg var jo bare
Et såret indre barn
der i den grad var blevet
skræmt
og krænket
af den store verden
Jeg så min fuldkomne
uskyldighed
Jeg var bare
en krøllet reaktion
på en fuldkommen vanvittig verden,
miljø og opvækst
Med tiden
Og hårdt arbejde
Lærte jeg at elske mig selv
og fuldstændig acceptere
at jeg er sårbar
I dag vil jeg slet ikke være
perfekt
stærk
eller for den sags skyld
normal
Min sårbarhed klæder mig
Jeg ønsker slet, slet ikke
at kunne magte
en hård verden
Jeg må godt gå i stykker
når verden behandler mig
ukærligt
og uretfærdigt
Tiden viste mig
At andre slet ikke har
Alle de fordomme
mod psykisk sårbare
Som jeg selv havde
Det er blevet
Yderst smukt
at være mig
Jeg har accepteret
at min hjerne krøller sig sammen
Når jeg bliver budt
Det urimelige
Og det kan
De fleste mennesker
godt forstå
Andre har
et langt mere
forstående hjerte
End jeg i al min mistillid
Troede
Det er ikke så svært at leve med
psykisk sygdom
Efter jeg har accepteret
At livet ikke altid er let
og går som smurt
At jeg er
Et smukt
men sårbart
Menneske