Jeg går altid tidligt i seng, så jeg vågner frisk og veludhvilet, af mig selv, tidligt om morgenen. Tydisk vågner jeg mellem klokken seks og syv.
Som det første, jeg gør, er, at gå ud i køkkenet og blænde en bladselleri juice, som jeg drikker på tom mave, da det er særlig sundt.
Så drikker jeg en skefuld olivenolie med honning og vand.
Bagefter laver jeg en kop grøn te og matcha te.
Så tager jeg min dagbog og min bibel frem, og så ligger jeg og læser og skriver i min seng i en times tid.
Nogle gange ringer min ven og jeg sammen om morgenen, inden han skal på arbejde, eller også sender vi hinanden en morgenhilsen til hinanden på sms.
Om formiddagen sidder jeg i min sofa, og kigger ud over byen, mens jeg mediterer og reflekterer. Engang imellem bliver jeg inspireret til at skrive.
Alt imens der spiller sagte afslapningsmusik i baggrunden, og min duftlampe er tændt.
Når jeg har haft min stille stund, så tager jeg i svømmehallen. Saunaen er et helligt bederum for mig, hvor jeg takker Gud for alt det gode, der er i mit liv.
Ved totiden går jeg i Muhabet, som er et værested – og spisested for psykisk sårbare på Nørrebro. Der laver de altid lækker, varm arabisk mad.
Den sene eftermiddag eller tidlige aften, går jeg til yoga, hvis altså ikke jeg har sociale aftaler med venner
Dette er min primære dagsrutine, som jeg finder passer så godt til mig.