Siden jeg i februar 2017 fik konstateret diagnosen “Bipolar type II hypomani”, og dermed har fået psykisk sygdom tæt ind på livet, har jeg været opsat på at være med til at oplyse og nedbryde fordomme og tabu omkring psykiatriske diagnoser og psykisk sygdom.
Det er ekstra vigtigt for mig, da jeg kan have svært ved at spejle mig i meget af det der bliver skrevet om og oplyst i medierne, samt i de personlige historier man kan læse og høre om bl.a. på nettet og i podcast mm.
Der kan man oftes høre om hvor svært det er at leve med en psykisk sygdom , og hvor store konsekvenser det har for ens privat-, arbejds- og eller studieliv.
Det er ikke fordi jeg ikke selv mærker og oplever de ekstra udfordinger, op og nedture som min diagnose giver.
Det der er vigtig for mig at fortælle om er at jeg der hvor jeg står idag 1,5 år efter jeg fik diagnosen, formår at leve et såkaldt “normalt ungdoms-liv” med; et 30-timers arbejde som pædagogmedhjælper i en vuggestuegruppe, et rigt fritidsliv med frivilligt arbejde i DFUNK (dansk flygtningehjælp ungdom), kor, vinterbadning, syning, strikning og andet kreativt, samt løbetur i Riisskov (min baghave ;)), samt et socialt liv med dejlige venner, som så mange andre unge på min alder.
Der hvor jeg står nu er jeg kommet rigtig langt, og har en stor selv-, og sygdomsindsigt, og kender efterhånden migselv, mine udfordinger og tidelige advarselstegn og situationer som jeg skal være opmærksom på ret godt, og det bliver kun bliver kun bedre dag for dag.
Her på siden vil jeg fortælle og reflektere over de ting, der for mig følger med min diagnose. Og kan forhåbentlig være med at til at bryde tabu og i hvert fald give et indblik i hvordan det også kan være at leve med en bipolar diagnose i “den milde ende”.