Outsiderens Mødesteder

Hver tirsdag kl. 12.30-15.00 har vi Outsiderens Mødested i vores lokaler i Heimdalsgade. Det er mødestedet for vores brobyggere og for nye og potentielle outsidere. Her har vi skabt et åbent og inkluderende mødested, hvor man kan være som man har det, og i eget tempo lære foreningslivet at kende. Man kan også møde andre nye og gamle frivillige, og prøve sig selv af som deltager eller aktiv medskaber af aktiviteterne.

Hver fredag kl.12.30-15.00 er frivillige fra foreningen Outsideren i Ambulatoriet på Lygten. Her kan ambulatoriets brugere deltage og få små smagsprøver på Outsiderens aktiviteter, fx Skriveværkstedet, Grafisk Afdeling, Redaktionsmødet eller sociale aktiviteter som musikcafé eller brætspil. De kan også kigge ind til en kop kaffe og høre om, hvordan de kan blive aktive i Outsideren eller andre steder. I filmen kan du møde de frivillige, Alexandra og Jacob, der selv har været brugere af Huset for Psykisk Sundhed, hvor Outsideren tidligere har haft mødested. De fortæller om, hvad de får ud af at være med i fællesskabet på Outsideren.

https://youtu.be/zS1-rNhXnCU