Stemmehørere søges til lydprojekt

Lydprojektet “Hører Du Stemmer” søger at formidle og beskrive for alle hvad det vil sige at høre stemmer. Projektet søger derfor personer som på baggrund af interviews vil gengive så præcist som muligt – de stemmer som høres: Hvad siges der, hvordan lyder de?

At høre stemmer er pr. definition en subjektiv tilstand, som i sit fulde omfang alene opleves af stemmehøreren og som derfor grundlæggende er vanskellig at kommunikere til omverdenen.

Alle interviews finder sted i København og projektet betaler for evt. transport.

For nærmere oplysninger, kontakt projektleder og interviewer Michael Madsen på telefon: 26167923 eller Olga Runciman på 30256702