Det var et super arrangement på Bryggen i går. Jeg blev meget varm i hjertet ved at være sammen med disse ildsjæle. Og holdningen til sygdom var jo begavet og tankevækkende: Sygdom, – mener de – er en sund reaktion på urimelige omgivelser.

Vi har hørt den holdning før Fra Laing med antipsykiatrien i 60’erne og jeg personlig har samme holdning – og mener samtidig også at lægerne har fat i noget med deres hjerneforskning. Men jeg er skeptisk over for medicin – især på lang sigt.

Hvis man er ved at trappe ud af sin medicin vil der være meget at hente i deres bøger fra psykoVision. Outsideren fik et eksemplar af “Menneskelig opblomstring – Recovery” af Mike Smith og Marion Aslan.
Jeg vil gerne læse den – nu eller senere – og anmelde den inden for det næste ½ år

Se mere på www.psykovision.dk

Bedste hilsener
Annette / Redaktionen

5 Kommentarer

  1. Klavs

    Er det den raske del af mennesket der bliver syg?
    Skal man købe den der med at raske mennesker får det ad helvedes til i et sygt samfund – eller er det at kigge den helt forkerte vej.

    Svar
  2. Annette Madsen

    Hvad menes der med en rask del? Vi rummer så mange verdener indeni, synes jeg.

    Er det raske mennesker, der skubber andre over rælingen eller træder op på dem for at få fat i tovet fra redningshelikopteren, da Estonia sank? de er ude af kontrol, overlevelsesdriften tager over 100%. De havde da lige været raske før skibet sank…Er de syge nu?
    Vi hørte på konferencen mange eksempler på at det , psykiatrien sygeliggør er overlevelsesstrategi, for personen, der fremviser symptomer af den ene eller anden slags. Der sker – i psyken – ubevidst. Du har jo ikke kontrol over det.
    Det er voldsomt smertefulde ting, der udløser og nødvendiggør at strategierne anvendes.
    Det er vigtigt, at symptomerne/sygdommen bliver forstået udfra den kontekst, at der må være gået noget ubehageligt forud, umærkbart snigende eller voldsomt og intimiderende – måske i årevis. Og om ikke det synes normalt, så at forstå, at sindssygen er en forståelig reaktion -.
    Det ville være alfa og omega for den syge og for helbredelsen, at sundhedsvæsnet mødte vedkommende med den forståelse og accept, og stillede op med den nødvendige hjælp: tro og tillid som noget naturligt , respekt og omsorg og en rimelig kravsætning, når helingsprocessen sætter ind i stedet for en uengageret holdning.
    Omsorg, tillid, nærvær m.m. punkt 1, gerne medicin – som kan have en tilsyneladende gavnlig effekt; men kun i de tilfælde, hvor det er en OK-psykiater, der gi´r den. Det er den gode energi fra mennesket psykiateren, der virker – også.
    Medicin givet uden omsorg burde være forbudt, man efterlades tom tilbage.

    Hvad angår mig selv, da jeg var syg, som beskrevet i artiklen om balancen i maven fra Outsideren, da var det raske Annette, der var blevet syg efter en voldsom ødelæggende hændelse: et energimæssigt destruktivt angreb af ukontrolleret kraft fra ilddevaer, som de kaldes i de kredse.
    Annette

    Her er artiklen om balance : http://www.outsideren.dk/blog/balancen-bor-lige-under-navlen/

    Svar
  3. Klavs

    Ville vi have det bedre hvis vi så hele verden, med dens devaer, ånder, engle?
    Så vidt jeg ved går myten på, at den evige sjæl i mennesket valgte at få en fysisk krop – så når nogen træder andre i ansigtet for at komme op i redningsbåden – er den oplevelse så formålet med det hele? Alt det vi aldrig troede vi var i stand til at gøre. Men som vi altid er så tæt på at gøre. Det er ikke sort-hvidt, og det er det svære

    Svar
  4. Annette Madsen

    For mig har det ingen betydning om jeg kan se. Når jeg taler om kraften fra en ild deva, kræver det en forklaring. Inden for healingterminologi, hvor man anvender ord som helligåndenskraft, taler man også om elementerne jord, vand, ild og luft, og man taler om deva væsner, der er knyttet til elementerne – til ærkeenglene og til for eksempel Helligånden. For mig er det mest ord, men efter oplevelsen, hvor jeg mærkede destruktiv energi, skal jeg love for, at det blev mere end kun ord, nemlig erfaring. Det var en af mine venner, der ville øve sig i at heale med mig som prøvekanin. Det kom der en masse ballade ud af.

    Sådan som jeg ser på det, så har vi et valg: vi kan vælge at være lykkelig den, som tør give sit liv, som Kim Larsen synger, og i min terminologi: hvile i vores uforgængelighed og være indstillet på at miste formen, eller kæmpe for at beholde formen. Det afhænger vel også af hvor man er i sit liv: hvis du har kone og børn kæmper du nok for at overleve, og hvis din tro på, at du er et uforgængeligt væsen, er stærkt, hjælper du måske de andre til at overleve, og vel især børnene?
    Annette

    Svar
  5. Annette

    Valget, jeg taler om, er taget allerede før handlingen; det bliver taget i dit væsen og ikke i
    dine tanker. Derfor kan du blive meget overrasket over at være vidne til at
    du hjælper de andre først op i redningshelikopteren og måske ikke når selv
    at blive reddet.

    Manden, der “healede” mig havde en skjult agenda, og jeg gik med til det, efter han havde spurgt mig mange gange; jeg var ikke helt tryg ved ham.
    Det viser sig da også bagefter, han indrømmede, at hans motiv ikke havde været rent.

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.