Gør jeg det nu rigtigt?

Det plejer at være eksperter der behandler mennesker med et problem. Men erfaringerne i åben dialog har vist, at med de rigtige rammer kan de fleste mennesker selv være med til at finde en løsning på de problemer der er. Og hvem er så eksperten? Det er lige til at bide negle over. For alle skal være med før det virker, især behandlerne.

Interview med en dansk pioner, Claus Bech-Nielsen, fra projekt Vendepunkter i København

Fra Tidsskriftet Outsideren nr. 70 / Af Klavs Serup Rasmussen

Claus Bech Nielsen – foto: Jette Nielsen

– Der sker noget anderledes under åben dialog. Og jeg tror det er fordi samtalen ikke handler om at forholde sig til en psykiatrisk diagnose.  Udgangspunktet er meget bredere. Alle får lov til at fortælle om, hvordan de oplever situationen lige her og nu. Både personen selv der er i krise, og personens nære netværk.  Om hvorfor de tror, at personen har det skidt, siger Claus Bech-Nielsen fra Projekt Vendepunkter – Alle får lov til ikke bare fortælle om deres syn på det der sker, men også at tænke lidt dybere over, hvorfor det sker. Det giver et meget bredere grundlag til at forstå, hvad der foregår, og derfra beslutte, hvad der er brug for at sætte i værk.

Claus Bech-Nielsen har tidligere arbejdet som håndværker, kunsterapeut og sømand, men i dag bruger han næsten al sin tid på det projekt, han selv har skabt – recoveryprojektet Vendepunkter.

Som daglig tilrettelægger er Claus Bech-Nielsen efterhånden godt inde i tankegangen bag Laplandsmodellen. Vendepunkter bruger mange af de samme metoder og ifølge Claus Bech-Nielsen er det både banalt og samtidig vanskeligt at skabe den åbne dialog, som er omdrejningspunktet i den finske model.

– Når det på Vendepunkter lykkes at åbne op for et tema i en samtale, der får folk til at tale og reflektere, begynder der at ske spændende ting. Især når det handler om, hvordan et menneske tænker om sig selv og sin situation.  Hvordan personen ser sig selv i sit netværk. Det er en måde at skabe afklaring på, for grundlæggende er alt mennesket gør, naturlige reaktioner på et eller andet. Så når et menneske går i krise, som jeg kalder det, er det godt at finde ud af om der feks. bliver mobbet på arbejdspladsen, eller om et forhold til et familiemedlem er blevet for besynderligt, siger Claus Bech-Nielsen.

I den traditionelle psykiatri lader man sig indlægge, for at andre kan løse ens problemer. Men når dialogen er velfungerende på Vendepunkter, oplever Claus Bech-Nielsen, at de sindslidende, der deltager, har stor selvindsigt i årsagerne til deres situation.

– Hvis man lytter tålmodigt nok, kan de fleste mennesker ofte komme med et svar på, hvad der kan hjælpe dem med deres problemer, siger Claus Bech-Nielsen.

Tjeklisten dur ikke

Efter Laplandsmodellen er blevet internationalt kendt, kommer der en del sundhedsfagligt personale forbi Tromsø i Norge for at blive uddannet i “Relations- og Netværksarbejde.” Derefter skal de hjem til for eksempel Odsherred i Danmark, hvor kommunen som forsøg arbejder med åben dialog.

– Det er ikke uden problemer, det der er ved at ske, siger Claus Bech-Nielsen – For en ting er de mennesker, der starter noget nyt ud af engagement, som Jaakko Seikkula og hans kollegaer i Lapland. Det er noget helt andet, at have lært en ny teknik man nærmest skal kunne udenad. Jeg tror, at mange kommer hjem og er langt mere optaget af, om de gør tingene rigtigt eller forkert, end de er opmærksomme på hvad der foregår til dialog-møderne. Og så går det galt. Som fagperson skal man turde tro på sig selv og give plads til at lade tingene ske. I det øjeblik man mister kontakten til de mennesker der er til stede, får man heller ikke de oplysninger man har brug for, siger Claus Bech-Nielsen.

Et typisk tegn på at dialogen er brudt sammen er, når folk falder tilbage i deres traditionelle roller. Personen i krise opgiver at være med, og begynder at omtale sig selv som syg og fralægge sig ansvar. Behandlerne trækker sig tilbage i deres kitler og tænker i symptomer og diagnoser. De pårørende lader være med at være ærlige. Der bliver kort sagt talt om alt mulig andet.

Det er typisk to fagpersoner der faciliterer den åbne dialog, altså personale fra psykiatrien. Det er en vanskellig opgave, men ifølge Jaakko Seikkula har alle faggrupper i psykiatrien, en interesse i at få den åbne dialog til at fungere. Fordi det giver en mere meningsfuld proces for alle, med langt flere informationer til rådighed for behandleren.

Facilitators opgave er, at få en samtale i gang mellem de personer som deltager, hvor alle føler sig trygge nok til at sige det de føler er relevant. Uden at det kommer til at handle om, hvorvidt en psykiatrisk diagnose er rigtig eller ej. Det kræver at der bliver spurgt ind på den rigtige måde.

Nærvær og mod

– Alle skal føle, at de kan fortælle. Om hvordan de opfatter det der sker og hvorfor de tror situationen er som den er. Åben dialog tager udgangspunkt i det nære netværk, og derfor er det også vigtigt at alle får sagt, hvorfor de tror de er med, og hvorfor de tror at personen har det dårligt. Det har vist sig, at man på den måde meget præcist kan finde ud af, hvad det giver mening at gøre derfra. Om der skal bruges medicin til at falde ned på. Oftest er der enighed om at psykoterapi er nok. Når dialogen begynder er der allerede en god proces i gang. Der sker noget inde i et menneske, når det får lov til at fortælle om sig selv og oplever at blive hørt. Når ens egen fortælling anerkendes, uanset om den er forskellig fra andres, siger Claus Bech-Nielsen.

Der er forsøg rundt omkring i landet med Åben Dialog. Blandt andet i Odsherred og Køge. Region Syddanmark afholdt i september en konference om Laplandsmodellen.

– Jeg tror der er ved at brede sig en opfattelse af Laplandsmodellen som en automatisk vidunderkur. Risikoen ved det er, at alle tror, at hvis bare man kører folk igennem nogle samtaler, sker der noget. Og sådan er det ikke. Åben Dialog kræver nærvær og mod til at åbne op. Og det kræver både teknik og nærvær. Til gengæld, når det lykkes, er det også her de afgørende ting om et menneske bliver fortalt. Om hvad der kan gøres for at få et menneske ud af krisen. Essensen er at skabe et rum, hvor man både får fortalt og bliver hørt. Dygtige facilitatorer hjælper til med, at få de forskellige fortællinger omsat i handlinger, der er meningsfulde for hele netværket, siger Claus Bech-Nielsen.

_____

Projekt Vendepunkter er en række recovery-projekter i LAP i København, og er tilrettelagt som kompetenceudviklingsforløb, med undervisning en gang om ugen i fire måneder.

LAP står for Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere.