Den her hjemmeside er lavet af mennesker, der ikke aner, hvordan det er at holde i kø på motorvejen hver morgen, for at skulle nå et vigtigt møde kl. 9 (med mindre kommunen indkalder os selvfølgelig, men så er det med bus). Vi aner heller ikke, hvordan det er at blive tilbudt et uventet job eller skulle på forretningsrejse.
Outsideren laves af sindslidende. De fleste af os er på førtidspension. For mange er det en tilværelse med konstante genindlæggelser og endeløse afprøvninger af det samme håb om at finde dét, der vil gøre den store forskel i tilværelsen. Vi har skabt Outsideren, for at have en chance for at få noget at rive i og for at kunne trække vejret i egen luft. Der er for langt til arbejdsmarkedet og døren til læreanstalterne er tit for svær at gå ind af alene.
Vi har altid følt os en anelse udenfor det normale samfund, men har nogle gange tænkt, at det skyldes vores egen paranoia. Men i 2010 blev det officielt. Vi er ikke bare idioter – vi er unyttige idioter.
Regeringen indførte i 2010 et pointsystem, der skal sortere blandt de mennesker, der ønsker at komme til landet. Er du under 24 år skal du have 120 point, er du over skal du have 60 point. Point kan opnås ved at færdiggøre uddannelser, have erhvervserfaring, gode sproglige kvalifikationer og en række småting, der gør dig til god arbejdskraft. Pointsystemet skal sikre at der kun kommer god arbejdskraft til landet, folk som uden videre kan glide ind i samfundsmaskineriet. Med integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs egne ord til gratisavisen Urban skal det ”styre indvandringen, så der kommer færre personer til landet, der efter en nyttebetragtning ikke bidrager til samfundet”…
Mens pointsystemet helt konkret rammer nogle af de mennesker, der gerne vil flytte sammen i Danmark, er det samtidig en introduktion til et samfund, der gør forskel på, hvad borgere i Danmark har ret til. Målet som der vejes efter hedder nytte. Bidrager du positivt til statskassen, lever du i et åbent samfund, koster du samfundet penge, sætter staten snævrere rammer for dit liv.
Outsideren er en arbejdsplads for de unyttige. Vi er mennesker, hvor et eller andet gik galt på et tidspunkt. Nok til at vi på en eller anden måde lever i udkanten af samfundet. Skulle vi leve op til regeringens nye pointsystem for at gå på gaden, kunne vi ikke gå udenfor en dør.
Det kan ikke rigtig hidse mig op. Det burde det måske, men sådan et pointsystem, der åbner op for en slags bureaukratisk racehygiejne, som stort set dømmer samtlige af Outsiderens redaktionsmedlemmer ude, er vel bare regeringsmaskineriets måde at anskue samfundsproblemer på. Bare rolig, kan jeg kun sige. Til redaktionsmøderne fremgår det helt tydeligt, at der er en overvægt af sindslidende, der er helt indstillet på at uddø, også gerne inden jul. Og nej, pointsystemet har ikke fået os til at sige pokkers, der røg vores planer om at masse-korpulere med et argentinsk sindssygehospital, og bagefter lade ungerne bygge en ghetto i Køge.
Det, der virkelig kan hidse mig op, er at vi som befolkning køber den. At ingen siger: Øh, vi gør det her for, at bevare et samfund, der giver mig og alle andre muligheden for at mødes i den kæmpelange kø i Ikea, hvor alle ender med at hade hinanden, bare for at jeg kan slæbe en bunke engangsmøbler lavet af savsmuld med hjem.
Hvad er pointsystemet værd? Er det virkelig værd at bytte en bid menneskelighed for?
Enhver afstand imellem mennesker gør det vanskeligt at sætte sig ind i det, der vedrører de andre. Klart nok. Man lever i sin egen verden og kender den. Resten er næsten ikke til at forestille sig.
Alt vi laver på Outsideren handler om at være dømt unyttig i 2010 og alligevel gøre noget. Det kan faktisk være en ret fed fornemmelse. Også.
Velkommen til os.
Outsiderens redaktion.