Sindslidende har lige så mange fordomme som alle andre. Men hvad er de mere præcist?

I næste nummer af Outsideren, vil vi gerne kunne belyse de fordomme sindslidende har om hinanden og om mennesker, der aldrig har været i nærheden af psykiatrien.

Her er 9 sætninger til at skrive videre på.Skriv så langt, du lyster og skriv også meget gerne om andet, der falder dig ind, når emnet er: Fordomme mod & forestillinger om de normale og det normale liv?

Du kan sende dine kommentarer til redaktion@outsideren.dk – eller nedenunder her på bloggen.

1. Når jeg ser en normal, tænker jeg…………………………………SKRIV VIDERE

2. Normale kan noget, psykiatribrugere ikke kan, nemlig…………………………

3. Om jeg kunne tænke på at leve et liv som en normalt? Tjah……………..

4. Om det er en god ide, at en normal og en psykiatribruger bliver kærester?
Tjah, det……….

5. Hvis jeg skal forklare, hvad en normal er, så vil jeg…………………..

6. Vi kan noget, de normale ikke kan, vi………………………………………

7. Mine forestilling om et normalt liv er, at det…………BESKRIV DIN FORESTILLING

8. Jeg kan blive irriteret på de normale, når…………

9. Det normale liv er karakteriseret ved at…………..

3 Kommentarer

  1. Boye Haure

    DET ER DEJLIGT AT VÆRE NORMALT – MEN IKKE FOR LÆNGE AF GANGEN, FOR SÅ BLIVER DET KEDELIGT.

    1) Når jeg ser en normal tænker jeg, at det er da fristende at være ligesom gennemsnittet, men det er også kedeligt i det lange løb.

    2) Normale kan noget, psykiatribrugere ikke kan, nemlig gemme sig bag en facade af ligegyldighed.

    3) Om jeg kunne tænke mig at leve normalt ? Tjah, nogle gange – nogle gange ikke. Det kommer an på hvad vi taler om. Jeg vil gerne gå normalt klædt, blandt dem jeg er iblandt. Men tiltider kan det være sjovt at skille sig ud fra mængden. Ambivalens er kodeordet.

    4) Om det er en god idé, at en normal og en psykiatribruger bliver kærester ? Thja, ja, det er det ganske bestemt. Overhovedet ingen tvivl om, at det er en formidabel god idé. Det kan der kun komme noget godt ud af. De har meget at give hinanden.

    5) En normal er normalt bare helt enormt kollosalt kedelig 😉

    6) Vi kan noget unormalt. Noget der rækker udover os selv. Noget enestående unikt. Vi har intuition, empati og den slags, som har reel værdi på arbejdsmarkedet, hvor der er alt for mange semi-psykopater. Man kan også kalde det indføling.

    7) Min forestilling om et normalt liv for mig er: Et godt sted at bo, hvor man kan være helt sig selv, når man har behov for det. At man spiser sundt og nærende mad, og drikker ligeså. At mit liv rummer kærlighed udover konstruktivt intellektuelt arbejde. At jeg og mine nærmeste (både i fysisk forstand og som familiære pårørende) trives og har det godt.

    8) Normale er irriterende, når de vil bestemme, hvad der er normalt, og forsøger at presse den “kasse” nedover mig. Det er en slags normapati, hvilket er en sindssygdom. En flokmentalitet som kan være farlig.

    9) Det normale liv er dødssygt og kedeligt , men man kan altid lægge sig ned om slappe af, og bilde sig selv ind derhjemme på sofaen, at man er normal. Eller i det hele taget ved at sammenligne med ekstreme mennesker konstatere, at man er ganske normal, og det giver tryghed – også midt i mængden.

    Svar
  2. Maria

    1. Når jeg ser en normal, tænker jeg, hvor må det være nemt. Men også kedeligt, godt det ikke er mig.
    2. Normale kan noget, psykiatribrugere ikke kan, nemlig nemmere gennemføre uddannelse og få et job, da de har et større netværk og ingen ”huller” på CV’et.
    3. Om jeg kunne tænke på at leve et liv som en normal? Nej jeg vil hellere rejse ud og se verden. Selvfølgelig er der nogle ting ved min sygdom, jeg godt kunne undvære. For det er på ingen måde sjovt at have depression, være angst eller paranoid. Men jeg tror, den har gjort mig til en stærkere person. Og jeg er blevet rigtig god til at priotere, hvad der er vigtig for mig, og hvad der gør mig glad. I stedet for bare at skulle gøre, hvad alle andre gør eller forventer af mig.
    4. Om det er en god ide, at en normal og en psykiatribruger bliver kærester?
    Tjah, det det kan sagtens lykkedes, hvis det er et ligeværdigt forhold med sand kærlighed. Man skal bare passe på, at det ikke er en normal, der kun vil sole sig selv i andres ulykke eller aflaste eget dårlig selvværd. Men det kan sagtens lade sig gøre at normale og psykiatribrugere bliver kærester, jeg har heldigvis set mange lange og lykkelige forhold.
    5. Hvis jeg skal forklare, hvad en normal er, så vil jeg sige flertallet
    6. Vi kan noget, de normale ikke kan: vi lever i nuet; har kontakt til vores følelser; bedre til at tænke ”ud af boksen”; har nemmere ved at være kreative; er mere lyst betonede og vi er muligvis bedre til at takle nederlag (øvelse gør mester)
    7. Mine forestilling om et normalt liv er, at være fanget i en facade og skulle balancere gennem andres krav og bedømmelser.
    8. Jeg kan blive irriteret på de normale, når de tror, jeg er dum, fordi jeg har psykiske problemer.
    9. Det normale liv er karakteriseret ved at være fastlagt i normer, skemaer og standarter, som man skal leve op til for at være normal – få en uddannelse, få en kæreste, få lejlighed, få et barn, få et job, få et hus, få en bil , få et barn mere, deltage i fødselsdage, pinse/påske/julefrokoster, huske at ringe/besøge/maile til, ikke stikke ud fra flertallet.

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.