Hallucinerer du pludselig, så prøv at tælle efter, hvor mange kopper kaffe du har drukket i dag. Hvis det er syv eller mere, så kan forklaringen på de mystiske oplevelser ligge lige for. Forskere på Durham, University har bevist, at et overdrevet kaffeforbrug, kan få mennesker til at høre og se ikke reelt eksisterende fænomener.

Fra Tidsskriftet Outsideren nr. 66 / Af Mikkel Strømsted

Nu er det ikke sådan, at man kan tænke ”fedt mand, ud og opleve nogle hallucinationer”, da det ikke er alle, der kommer til at opleve noget surreelt ved et højt koffeinindtag. Spørgsmålet er, hvad det betyder for almindeligt dødelige. Det er en kendsgerning, at det at høre stemmer ikke i sig selv er tegn på rablende vanvid.Men omvendt: hvis du har surreelle oplevelser så du får det dårligt af det, så prøv at kigge på dit forbrug af koffeinholdige nydelsesmidler såsom kaffe, te, chokolade, energibarer og kakao. For koffein kan blandt andet udløse ekstra mængder af stress-hormonet cortisol. Og det har man allerede for meget i kroppen af, hvis man lider af depressioner, angst eller fobier. Forskerne mener at cortisol er med til at fremkalde hallucinationer. Måske – med streg under måske – er dine hallucinationer ikke symptom på vanvid, men resultatet af for mange stresshormoner, der skyldes et for stort koffeinindtag.

Stir ud i luften
Koffein giver et kick, der gør det muligt at overkomme en given opgave eller bare det at komme igennem dagen i al almindelighed. Men du udskyder blot trætheden. Når virkningen af koffeinen ophører, er du endnu mere træt end før, og så må du naturligvis have en kop kaffe til. At trætheden bliver stadig dybere, tungere, mørkere kan ende i lidt af en nedtur. Omvendt er det også sådan, at hvis man er i lidt for godt et humør, måske tilmed lettere manisk, så kan kaffe forstærke tilstanden.

I stedet for at tage sig en kop kaffe, når trætheden kommer snigende, skal du tage dig et powernap eller bare stirre ud i luften et øjeblik, og så vil du måske opleve træthedsfornemmelserne forsvinde.

Men pas på med at tage en kold kaffetyrker. Det kan også give depressioner…

En kommentar

  1. Claus Damsgaard

    Hallucinationer er et problem for meget få mennesker, og det er relativt få. Men de fleste voksne drikker kaffe. Men er man
    ordineret medicin mod f.eks. hallucinationer, kan man godt opleve
    en øget aktivitet under påvirkning af stimulanser. Og hvis
    det drejer sig om Leponex (R) skal man kun drikke højst 10 kopper
    om dagen. Ellers sælger Leponex dårligt.

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.