Den lidt underlige idrætsgren curling med isblokke og en fejekost har givet navn til en gruppe unge. De er blevet passet og plejet så meget af deres forældre, så de aldrig rigtigt har lært at tage ansvar for deres eget liv. Derfor kan det gå galt på et tidspunkt.
Fra Tidsskriftet 78 / Af Svend Balle, indenrigsreporter
– De her curlingbørn er slet ikke forberedt til voksenlivet. Og når de så oplever krav, kan de slet ikke klare det.
Sådan fortæller en socialpsykiatrichef om de unge, han i dag møder med ondt i sindet. Det gør han til en rapport, som er lavet af Dansk Sundheds Institut (DSI) i marts måned i år. Og han fortsætter:
– Vi møder dem typisk, når de falder fra deres uddannelser, og hvis de ikke bliver hjulpet op på hesten igen, så ender de måske ovre hos mig på en førtidspension.
Antallet af unge, der opsøger psykiatrien, er ifølge rapportens tal stigende med ca. en fjerdedel. Det er ikke til at se, hvor mange af dem, der er curlingbørn. Nogle mener, at det kendetegner hele generationen, andre at det kun er en ud af ti. Under alle omstændigheder løber tallet op i mange tusinde.
For (lidt) syge
Problemet omkring de unge er, at de ikke passer ind i systemet. De er tit ikke er syge nok til at blive indlagt, men til gengæld for syge til at bestride et normalt job.
Mange af dem har lettere lidelser, depression, angst, personlighedsforstyrrelser, som de ikke kan blive indlagt for. Kommunerne skal aktivere dem, som ikke har fået en pension. Resultatet er, at en stor del havner i jobcentret, som ikke ved, hvad de skal gøre ved dem. Her mener man, at der findes en del, som endnu ikke har fået stillet en diagnose.
En del af de unge oplever desuden, at samfundet mangler ressourcer til at tage sig af dem, når det begynder at brænde på. F.eks er manglen på sengepladser så akut, at mange bliver afvist, når de henvender sig til et hospital for at blive indlagt og få behandling.
– Vi skal stille op nogle flere skæve tidspunkter end tidligere. Vi har brug for meget døgnbemanding og flere akuttilbud og døgntilbud, fortæller en socialpsykiatrichef.
Mister hel generation
Når de unge får det bedre, er den imidlertid også gal. Mange unge siger ifølge rapporten nej tak til de tilbud, som de finder rundt omkring, lige fra værested med kaffe til idræt og madlavning. De vil bare være sammen med de normale. Eller de vil have, at kommunen bare finder en psykolog, så de kan få det bedre. Til det at være curlingbarn hører det at stille krav. Men hvorfor ikke?
Bag dem står forældre, som hele tiden har fundet den bedste børnehave, skole og meget andet. De unge burde have det godt. Men det har de ikke.
Chefen for et kommunalt jobcenter tegner det dystert:
– Det er, som om de massive problemer er rykket ned ad aldersstigen. Det er jo katastrofalt i et samfundsperspektiv, vi mister en hel generation.
Download rapporten om opgavefordelingen i kommunerne fra dsi.dk