Hvad er vigtigst at vide noget om, ved udskrivning fra en psykiatrisk afdeling?
Frivillige brugere- og pårørende har lavet guiden ”Når du skal udskrives – til dig der har været indlagt på en psykiatrisk afdeling” – med din hjælp, kan den selvfølgelig blive bedre
Guiden er siden juni 2011 blevet tilbudt patienter, der udskrives fra en psykiatrisk afdeling i Region Hovedstaden, og er indtil videre trykt i 16.000 eksemplarer.
Sammen med guiden er websitet www.udskrevet.dk blevet etableret, og her har alle, for første gang, muligheden for at øse af deres indsigt i, hvad der er godt at vide før og efter udskrivning fra en psykiatrisk afdeling.
Vi vi gerne blive klogere på hvordan verdens bedste udskrivningsguide ser ud – samt hvor skoen trykker når man udskrives.
Du kan hjælpe os ved at udfylde spørgeskema, eller give feedback på det indhold, der allerede ligger på udskrevet.dk.
Eksemplarer af guiden kan bestilles her – den kan også downloades gratis fra udskrevet.dk