At være sindslidende er et mangeårigt, langstrakt projekt – så hvorfor ikke få det bedste ud af det?
For mit vedkommende har jeg diagnosen Bipolar, men har det stor betydning for min hverdag og er livet ikke til at udholde? Mit svar er – jo jeg udholder det fint – men jeg er også så heldig at være begavet med en kæmpe passion, nemlig min have som jeg elsker på alle tænkelige måder.
Den have har fulgt mig i tykt og tyndt. Jorden er blevet vandet med mine tårer og gødet med min glæde. Udviklet sig kraftigt under mine manier og ventet tålmodigt på mig i depressive stunder, og det vil jeg gerne uddybe og dele her.
Fra Tidsskriftet Outsideren nr. 83 / Af Charlotte Blixencrone Eriksen
Min have er kæmpestor og der er masser af udfoldelses muligheder – min lidelse gør, at mine hjerne indimellem flyver og farer med alskens tanker, til tider ret anstrengende. Men i min have er det anderledes, der knokler jeg på – og imens jeg graver og reagerer, er de flyvske tanker koncentreret om nye ideer og planer. Og det gode er, at det hele handler om blomster, farver, planlægning af en og samme ting, nemlig haven.
Det holder alt andet ude, og jeg kan fastholde mig selv i en boble af gode ting, der giver mig glæde, lyst og håb for alt det næste, der skal ske. Desuden er det jo videnskabeligt bevist at, når du vender jorden, indånder du bakterien Mycobacterium vaccae. Det får hjernecellerne til at udskille humørstoffet serotonin, og det gør dig glad. Faktisk er det sådan, at lykkepiller hæmmer nedbrydning af serotonin i hjernen, og derved skulle få humøret til at stige. Så at man går rundt og har sig egen lille produktion af det, er jo ikke helt tosset!
Under min seneste indlæggelse lå jeg på en skærmet afdeling, hvortil der hørte en lille veranda, dog i en lidt sølle forfatning – og med en lille bøgehæk omkring. Jeg fik lov at gøre verandaen fin, pille ukrudt op, feje, klippe hækken med en almindelig saks – jo, det lod sig gøre. Fik anskaffet krukker – malet havestativer, pyntet dem med perler og klatreplanter.
Tilmed fik jeg lov at inddrage et lille stykke jord i selve haven, hvortil min mand bragte mig stauder hjemmefra. Så rent faktisk følte jeg glæde ved at være indlagt der. Der var et stort værelse med eget bad og så var der haven, som vi kun var fire, der benyttede – de andre nød det også, et smukt sted at drikke kaffen eller indtage sin daglige nikotin.
”Haven har udviklet sig kraftigt under mine manier
og ventet tålmodigt på mig i depressive stunder…”
Om vinteren kan jeg selvsagt ikke udføre det store arbejde i min egen have, men så pynter jeg smukt op til jul på min gårdsplads, binder kranse og lægger mos og æbler til fuglene i mine krukker.
Men en anden vigtigt ting jeg gør – og som jeg kan også kan arbejde med om vinteren – er at jeg i hele havesæsonen altid har mit kamera på mig og fotograferer de fleste af mine haveprojekter, fra start til slut.
Under en mani i 2007 lavede jeg en hjemmeside om min have – jeg bliver så helvedes kreativ under mine manier. Denne hjemmeside opdaterer jeg altid om vinteren. På den måde har jeg skabt et arkiv, hvor jeg og andre kan følge min haves udvikling. Og det har jeg stor glæde af – at se alle de smukke farver udfolde sig foran mine til tider vintertriste øjne.
Det kan virkelig booste mit humør til et højere niveau. Og det giver mig også inspiration til næste års udfoldelser, for jeg kan se for mig, hvor jeg synes, der mangler noget – ikke alt bliver realiseret, men det giver masser af fede drømme.
Og i øvrigt – året efter jeg skabte siden, vandt jeg en pris for den bedste hjemmeside ud af ca. 1300 tilmeldte. Så kom ikke og påstå, at manier ikke er godt for noget overhovedet!
Charlotte Blixenkrone Eriksen er 44 år og bor udenfor Sorø. På www.123hjemmeside.dk/minhave kan du se og læse meget mere om hendes have…
