”Enhver er sin egen lykkes smed” lyder en efterhånden gammel læresætning. Men psykisk ustabilitet kan skabe terrorlignende tilstande i næsten alle menneskers liv, og Behandlermafiaen var en hård forhindring på vejen mod psykisk lindring- i hvert fald fra 1991 og frem til 2009. Personligt har jeg grundet tilfældigheder været behandlet med respekt i øjenhøjde de sidste 4 år. Jeg kastes ikke rundt uden indflydelse på behandlingen med enten medicin eller terapi og oplever nu et værdigt liv. Hvis du har oplevet bare en arrogant og bedrevidende læge, psykiater, psykolog eller læge, så er det måske en god ide at læse videre.
Der findes ingen statistik for psykisk nedbrudte borgere, der oplever recovery eller næsten recovery, og der mangler både speciallæger og penge til de omkring 200.000 danskere, der lider af depression, omkring 200.000 af angst og omkring 300.000 af misbrug. Herudover er der et stort antal mennesker, ca. 40.000, der er ramt af svære psykoser. Altså i alt omkring 740 000 med brug for hjælp fra sundhedssektoren og mange også fra socialrådgivere.
På de fysiske områder findes der alverdens statistikker om helbredelsesprocen
Hvis en mekaniker laver din bil elendigt, så skifter du mekaniker. Måske til en, der er anbefalet af andre brugere på Trustpilot. Hvis læger, psykiatere, psykologer og socialrådgivere fik karakterer og bedømmelser efter rådgivningens værdi, er jeg overbevist om en markant stigning af tilfredse borgere. Desuden vil de arrogante og bedrevidende måske ændre adfærd, når de ser de dygtige professionelle behandleres gennemsnitskarakter på Trustpilot. Og det er så helt alvorligt ment, men hvis jeg er den evige synder og mine oplevelser er enestående, så behøver vi jo ikke evaluere indsatsen i de offentlige instanser.t på alle livstruende sygdomme! En psykisk lidelse kan desværre nemt være livstruende, men der findes ingen tal hos hverken Sundhedsstyrelsen eller hos Regionerne om antallet, der vender tilbage til arbejdsmarkedet efter behandling af en psykisk lidelse. Umiddelbart vurderet af en lægmand burde det være en forholdsvis billig udfordring for Sundhedsstyrelsen eller Regionerne, der samtidig kan give velfærdssamfundet og de ansatte et redskab til vurdering af metodernes værdi. Det er mistænkeligt, at landsdækkende medier aldrig bringer beretninger om dårligt fungerende lægehuse, elendige psykiatriske afdelinger, kritisable hurtige samtaler og hjemsendelser fra psykiatriske skadestuer, højrøvede psykiatere, grove og provokerende læger, overfladisk rådgivning fra socialrådgivere, overlegne sekretærer, arrogante sygeplejersker med mere. Jeg har desværre oplevet samtlige, men det er muligvis, fordi jeg til tider har været så flabet at stille spørgsmål. Jeg har vist fornærmet dem ved at bruge af systemets interne fremmedord under samtaler. Jeg har faktisk mødt en psykiater, der 10 minutter inde i konsultationen påpegede, at det ikke klædte mig at benytte fremmedord. Det var da skønt med den ærlighed, men jeg tåbe lærte desværre ikke af den irettesættelse. Det fortryder jeg inderligt lidt mere end 20 år senere. Det var jo et glimrende og tillidsvækkende råd til en sindslidende. Jeg har derfor siden været selvforskyldt i samtlige verbale opgør med behandlersystemet! Alligevel er jeg nysgerrig. Det plager stadig min hjerne, at erhvervslivets små og store virksomheder ofte laver så store fejl, at de omtales i de landsdækkende medier, mens behandlermafiaen er næsten fuldstændig fejlfri. Og her hopper jeg så overraskende nok ikke på den hæmningsløse kritik fra eksempelvis ”Danmark på piller”. Der er særdeles logisk dokumentation for nødvendigheden af piller i behandling. Receptblokke vil måske få dårligere vilkår med kortere ventetider hos psykiatere, fobiskoler og andre konstruktive tiltag som eksempelvis opfølgning, men jeg ved fra egne oplevelser, at medicin kan være nødvendigt for at fungere bare nogenlunde værdigt.