Når jeg er mig selv er jeg fornuftig. Jeg er velovervejet og reflekterende.
Når min indre djævel tager over, er alt dette væk. jeg tænker ikke klart og almindelig overvejelse er forsvundet som dug for solen.
Min indre djævel hedder borderline.
Den kan gøre så mit indre står i flammer og al fornuft er væk. Den kan fylde mit indre med angst i så høj grad jeg er sikker på jeg skal eksplodere.
Den kan gøre mit liv til et helvede.
Den kan sætte mig ideer i hovedet jeg ikke kan slippe.
Lad mig komme med et eksempel:
jeg er pt. indlagt på børne-og ungdomspsykiatrisk afdeling. Jeg var på den lukkede del indtil i dag (fredag)Jeg fik at vide at det skulle være en kort indlæggelse. Alligevel forsøger jeg gentagne gange at kravle over hegnet med det formål at begå selvmord.
I gernings øjeblikket kan jeg slet ikke forstå hvorfor personalet ikke vil lukke mig ud. hvorfor de skal holde mig fast og slæbe mig ind igen.
Bagefter kan jeg se hvordan det på alle måder er den dårligste løsning. HVIS jeg ville ud og begå selvmord kunne jeg jo have løjet mig til en udskrivelse i stedet for at kravle over hegnet og derved vise personalet at jeg ikke er klar til at komme hjem.
Min djævel vil have mig til at gøre ting jeg vil fortryde. Det ved jeg.
Men jeg selv vil leve. Jeg vil have en uddannelse, et job, en familie og et langt liv med nogle dejlige mennesker omkring mig.
Min indre djævel sætter mig ideer i hovedet jeg ikke kan slippe. ikke lige nu i hvert fald, men som en meget klog pædagog sagde til mig, så skal jeg lære at styre min sygdom og ikke omvendt.