… er meget sværere end jeg troede.

Tilbage i 2012 traf jeg et valg, at jeg ville flytte på bosted igen, til trods for at jeg lovede mig selv da jeg flyttede fra sidste bosted, at sådanne et sted skulle jeg aldrig hen igen, jeg skulle have mit eget liv, jeg ville være uafhængig… Men jeg ville redde mig selv fra døden.

Jeg søgte om plads på et bosted og blev godkendt. Havde boet alene i 2 år, var mange gange tæt på døden, flere gange end jeg tør tænke på…  Men NU skulle det være slut! Jeg gik åbent ind i det, jeg ville på det tidspunkt livet, jeg VILLE leve!!!

Har nu boet på bostedet i 2 år, de fleste dage er jeg glad for det, men har stadig de mørke dage, hvor jeg bare ønsker døden… at give slip på lysten til at dø, var/er ikke så nemt som jeg troede… Nogle dage er jeg så langt ude, at jeg bare har lyst til at sige: Jeg flytter, så jeg kan dø i fred! MEN jeg gør det ikke… måske en lille del af mig stadig vil livet? ellers sad jeg nok ikke og skrev dette…

Mon jeg en dag lærer at elske og acceptere livet på både godt og ondt? At jeg lærer at håndtere livets kriser på en holdbar måde, uden selvskade? (en selvskade som en dag, kan koste mig livet, hvis ikke jeg passer på).

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.