Det er jo “almindeligt”

Det er et stykke tid siden at jeg har snakket om mit ”almindelige” liv, men nu sidder jeg her en lørdag aften og kigger igen på hvor almindeligt det er blevet.

Jeg har påskeferie og er i gang med EN AF OS arbejdet, da jeg skal ud og holde et foredrag næste fredag, og selvom jeg er enormt dårlig til at have ferie, så har jeg denne lørdag aften valgt at holde lidt ferie.

Igen har jeg gjort noget helt normalt.

Jeg har lavet noget god mad og købt en flaske rødvin, men da maden er spist sidder jeg nu og hygger mig med et glas rødvin. Selvom jeg sidder sammen med Luna og hun ikke forstår en brik af hvad jeg snakker om, så er det bare som om mit liv er blevet mere og mere almindeligt med tiden, og på den fede måde.

Jeg har dog lidt svært med det alkohol, og det har taget mig meget lang tid at komme til denne dag, hvor jeg helt alene kan sidde og nyde et glas rødvin uden at der er en grund til det. Mine tanker har hele tiden gået på at jeg nok bare ville ende som min mormor, og bruge alkoholen som en sutteklud men jeg er så bevidst om det, så chancen for at det sker er ikke eksisterende.

Der skal ikke herske nogen tvivl om at jeg bestemt ikke bryder mig om fulde mennesker, og jeg synes det er pisse utilregnelig og ubehagelige at være sammen med, nej jeg kan meget bedre lide det menneske, som jeg møder i ædru tilstand.

Min mormor var en kvinde som hurtigt blev ulidelig at være sammen med, nok mest fordi hun kunne blive så ondskabsfuld og modbydelig at høre på. Jeg har kun været fuld et par gange i mit liv, og tror faktisk ikke at jeg nogensinde har været rigtig fuld, for jeg er virkelig panisk angst for hvordan jeg bliver, og det at miste kontrollen er virkelig skræmmende.

Mit behov for kontrol er stort, og jeg tror at meget af det handler om min epilepsi, da jeg under anfald havner i en situation hvor selvkontrol ikke findes, mit liv er op til andre og jeg kan kun håbe på at der er nogen som vil tage sig af mig.

Der er nok mange grunde til mit behov for kontrol, og jeg tror at mine omgivelser til tider, er ved at rive hovedet af mig, pga. mit kontrolbehov. Sjovt nok har jeg det selv sådan med andre mennesker som gerne vil kontrollere mig, så kan sagtens følge dem.

Nu har jeg så drukket et glas vin, og jeg har det godt med mig selv og godt med at jeg har givet mig selv den frihed, så tror jeg vil gå ud og hælde et halvt glas mere op, og nyde vinen mens jeg nyder mit ”almindelige” liv.