Julen er (stadig) følelsernes fest…

…men det bliver bedre.   Jeg har aldrig rigtig været god til det der med jul. For mange dårlige oplevelser, triste stunder og ”falsk” julestemning har sat sit præg på min oplevelse af netop denne højti...

Mit livs største anerkendelse!

Fredag den 6. september fik jeg en mail fra Gallo Huset hvor der stod: Kære Louise Bjørndal,  Du er blevet nomineret  til Gallo Prisen 2017 som uddeles i forbindelse med World Mental Heath Day / Sindets D...

PTSD – min ven og min fjende

Jeg fik diagnosen Post Traumatisk Stress Syndrom i 2011. Det har nok været den diagnose som har været mest "givende" for mig, ment på dem måde at jeg fik nogle svar på min måde at reagere på. Jeg er egentlig ik...

Fremmede synes jeg er stille…

...mine venner synes jeg er udadvendt - men mine bedste venner ved at jeg er rablende vanvittig.   Jeg tror de fleste mennesker kender til følelsen af at sidde til et større selskab med mennesker man i...

Det der med sommerferie…

Der er ting jeg virkelig ikke bryder mig om herunder rosenkål, kapers og edderkopper, men en helt anden ting er ferie, og specielt sommerferie.   Jeg har en ADHD-hjerne som har brug for struktur og for...

Mit hjælpemiddel – dit legetøj

En lørdag formiddag gik jeg ned gennem gågaden i Næstved for at hente medicin på apoteket. Vejret var godt og der var liv i byen og på torvet, hvor der var forskellige boder med blomster, frugt og grønt og hvad...

Mig og mit nervesystem

Første gang jeg hørte ordet nervesystem troede jeg at det bare var et fancy ord, man brugte i psykologisk sammenhæng, og det troede jeg faktisk i en del år. Da jeg blev mere bevidst om mig selv, min fortid, ...

Fra hemmelighed til virkelighed

For 10 år siden fortalte jeg mit livs største hemmelighed for første gang. Det var også startskuddet til tre års indlæggelse i psykiatrien. Jeg troede aldrig at jeg skulle fortælle den største hemmelighed til a...

Øh, hvordan gør man egentlig?

Jeg fyldte 29 i sidste uge, og det var min første fødselsdag udenfor institutionslivet. Jeg gik længe og frygtede den dag, og der var flere som begyndte at spørge, om jeg ikke skulle holde et eller andet. Jeg f...

Det skal ikke være for enhver pris

Lige om lidt fylder jeg 29 år og mit liv har på ingen måder været normalt. Et liv med psykisk sygdom kræver rigtig meget af én, og når man har været så syg som jeg har, så har behandlingens varighed også været ...

Den bedste familie er den man selv vælger

Man vælger ikke selv sin familie og heller ikke sine forældre. I mange år betød min psykiske tilstand, at jeg ikke var i stand til, at være sammen med min familie. Jeg var bange for at være sammen med mange men...

Vi er ikke født som tikkende bomber!

Endnu engang står vi for skud i medierne. Ja, det er os mennesker jeg snakker om. Eller psykisk syge om man vil, men måske trække den helt derud hvor vi kalder det tikkende bomber, for det er hvad vi endnu enga...

Institutionaliseringens pris

Ingen tvivl om at 11 års ophold på institutioner har gjort mig institutionaliseret. Men så institutionaliseret havde jeg ikke regnet med.   Det er mere en syv måneder siden, at jeg flyttede fra Egholt....

For mig er det jo normalt…

…det var hvad Caspers kommentar var, da hans klassekammerater spurgte, om det ikke var mærkeligt at have en psykisk syg søster! Casper var startet i 1.G. en måned tidligere. Efter et år på efterskole med nye v...