Af Terkel Winther
Jeg tør godt mærke efter
angst, vrede, kærlighed, sorg, glæde
oprørt, opstemt, euforisk, sindsygt glad
nede i lorten, skælde ud, urimeligt røvhul
jeg maler hele paletten
i alle farver og nuancer af både sort og hvid
du får ikke lov til at dømme
for jeg spørger ikke om lov
jeg vælger et ståsted i livet
hvor der er plads til mig
der var engang jeg spurgte
du sagde altid nej
jeg drømte om dæmoner
og engle
lige så virkelige som du og jeg
trolde i hastigt løb
og elverpigers latter
en tidlig morgenstund
du bestemmer selv
men jeg vælger magien
og digte former sig
af ingenting
natur og videnskab
du har valgt begge
i et eneste ord
hvordan tør du sige
at du ved det hele
og vælger hjertes ufornuft fra?
Jeg eksploderer i dit fængsel
og vælger alt
hvad kun hjertet kan forstå
så mærkelige paralleller
krydser klinger
lyse kugler af støv og pollen
et mantra fra engang
og det er rigtigt
min honningdråbe veninde
natten varmer med sit tæppe
og kroppen hvisker kom
hører du sirenerne synge?
Det er der
vi skal hen