Jeg oplever verden bag lukkede øjne.
Jeg opfatter kun hvad min hjerne kreerer.
Folk omkring mig løfter mine øjenlåg, blot for at finde døde pupiller.
Jeg observerer andres liv gennem mit sind.
Jeg kan ikke forlade, kun lukke ind.
Folk kan grine, folk kan græde, jeg kan vende det så det bliver fordrejet.
Dæmonerne kan slå, dog siger jeg undskyld. Selv et blåt øje er lyssky.
Jeg forsvinder, men ingen kan se det der mangler.
Jeg skriger mine lunger i fordærv, men det ender altid med at vinden tager det.
Lange dage, ingen minder. Synet svigter, verden forsvinder.
Jeg føler min smerte, men ingen af mine lemmer.
Folk siger at det går over, men ikke uden piller.
Jeg har ingen at forhandle med. Der er ingen der vil bytte.
Jeg taler i tåger, men ingen vil lytte.
Mine fingrer glider på andres håb.
Jeg giver op for hver meningsløs dag.
Jeg vil bare have fred, mens andre nyder at se nederlag.

2 Kommentarer

  1. R.M.P

    Dette er et af de nyeste digte jeg har skrevet. Det beskriver meget hvordan jeg har det i livet lige for tiden. Der sker meget omkring mig imens jeg selv står stille. Jeg bliver snart 18 og så må jeg forlade den afdeling hvor jeg har været det sidste år, men hvor skal jeg så hen? Alt er anderledes, men smerten er det samme. Dette digt er et lille vindue ind til min psyke, og ja, pænt er det ikke.

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.