Jeg skrev dette digt efter et selvmordsforsøg. Jeg skriver oftest digte når jeg er i den følelse jeg vil beskrive. Smerte kan bedst beskrives når man har hovedet nede i dybet.
Selvmord er den mest ensome handling et menneske kan foretage sig. Der er intet der kan beskrive det helvede det er, når man plotter ens egen død med en selv. Intet kan beskrive det, men her er mit forsøg på at formidle smerten. Forsøget lykkedes ikke, hvilket forklare vreden i min tekst.
Jeg føler mig meget blottet ved at dele dette digt, så jeg håber i tager godt imod det.
Pas på jer selv og hinanden.
Fuglekvidder og luftalarmer.
Farvel.
Ikke alligevel.
De kommer når tingene begynder at fungerer.
De mener dog selv at de samler det ødelagte.
Farvel, vi ses, på gensyn, du tvivler.
Et kort glimt af det helvede der venter.
Dog beder jeg for det uundgåelige.
Fortæl hende ikke at jeg strangulerer.
Hun har nok smerte i sin egen fantasi.
Fortæl mig livet går videre.
Selv vil jeg prøve at stoppe det.