Incest med følelser

Jeg drejer halsen om på hende, hvis hun genere mine venner endnu mere.

Jeg vil ikke vide noget om det der

Jeg vil ikke være en del af det her

Jeg vil ikke vide en skid om det der

Jeg vil ikke være en del af det drama

Jeg orker ikke mere

Jeg drejer halsen om på hende, hvis hun blander sig mere.

Jeg føler mig forrådt, at han kunne finde på at sige til hende, at jeg er flyttet, og oven i købet ud til hvem… hænger det sådan sammen? Nej det gjorde det heldigvis ikke. Han havde ikke sagt noget. Hun må have fundet ud af det, lige her, på min hjemmeside og blog, hvor jeg jo ikke ligger skjul på noget personligt.

Jeg kan ikke fatte, det er sket. Jeg havde lige fået fred. Følt mig sikker og midt inde i den relativt kraftige lollandske vind. Den kan ellers tage fat.

Jeg bliver træt og svimmel kan ikke sove alligevel. Jeg vil bare væk. Hvad skal jeg stille op med mit liv? Den tanke slog ned i min hjerne.

Kære person, nej jeg vil ikke ringe til hende, jeg vil ikke ringe til ham. Er han i live? Ja det er han jo nok, for strisserne har ikke været forbi på gårdspladsen med en trist nyhed? Ville de gøre sådan? Selv hvis han er død, jeg orker ikke mere drama.

Min verden ramler i mine tanker… men jeg ved det kun er københavner verdenen… jeg er i sikkerhed på Lolland. Hun kommer ikke herned. Hun er mit værste mareidt og at hun ringede til “Hans”, det fatter jeg ikke.

Jeg orker ikke mere drama. Jeg orker ikke mere kontakt. Jeg kan ikke tvinges til at have nogen kontakt overhovedet. Men far trænger til at vågne op, og hvis det er direkte narkose, han har brug for at vågne op fra, for ganske fysisk at være tættere på døden end til daglig med stress og jag, så lad det være sådan.

Jeg kan ikke redde ham mere. Han må lærer at klare sig selv. Jeg kan ikke være hans støtte og være mor for min far længere. Jeg kan ikke være far for min far længere, jeg kan aldrig erstatte hans egen far, der døde da far var 11 år. Jeg er næsten 29 år, født i 1988, jeg er en voksen selvstændig kvinde med kæreste og karriere at passe, jeg har ikke mulighed for at være barnepige, mor eller far for min far, eller min mor.

Jeg giver slip på dig far.

Far du skal slippe mig.

Jeg har for længst givet slip på dig alkoholiker/“mor”.

Du skal slippe mig.

Du skal passe dig selv, på.

Er jeg en medvirkende årsag, uden reel skyld overhovedet til, at du er ked af det, og dermed ikke kan heale dine sår i samme fine stil som ellers, og healer dine sår ikke, bliver betændte, snebolden ruller og du dør i sidste ende… bliver jeg en medvirkende del af flere årsager, så lad mig være en medvirkende årsag til din død.

Jeg giver slip på dig far

Alkoholikeren har jeg ønsket død i mange år, og været glædeligt og afslappet afklare med at jeg kunne være medvirkende til hendes død. Jeg har fantaseret om at hun blev sur på mig, pga jeg ikke vil se og tale med hende, at hun vil straffe mig, via hendes selvmord… fint med mig, tag livet af dig, det er mig der får fred for dig, og er jeg heldig, findes der en satan, der tager dig med til helvede, hvor du de sidste i hvert fald 6 år har hørt hjemme. Det kunne være min hævn for at du overfaldt mig 4/5/2017 http://mentalista.dk/?p=1606omkring klokken 16.42, og jeg var nødt til at opleve at slå på den person, jeg burde kalde min mor.

Jeg er så træt af alt deres drama. Jeg vil bare have lov til at være i fred på Lolland. Hun kommer ikke herned… men nu ved hun, hvem jeg bor hos, hun ved nok min adresse.

Efter dette, jeg tager en beslutning nu… skærer over en trist kam. Jeg fornemmer, jeg flytter sammen med kæresten en gang, forhåbentligt kan vi købe en dejlig gård sammen en dag. Er min far i live, kan han ikke blive en del af dette liv. Skal han en dag møde min kæreste? Jeg er ikke sikker. Jeg vil gerne kunne sende min gamle far i pænt farvel graven, men først når han har haft en alderdom i fred for alkoholikeren… men jeg er ikke sikker på han skal møde Malthe eller andre af mine ny venner, for de bliver aldrig gode nok til ham. Jeg vil lede efter sprækker og muligheder i denne tankerække, måske han kunne lære stille og roligt at min verden er god, og at han ikke behøver bekymre sig om, at de skulle være på ectercy stoffer, som han beskyldte dem for i sidste uge… men jeg tvivler på at muligheden vil komme frem.

Mor lad mig være i fred

Jeg er voksen og kan klare mig selv

Far lad mig være i fred

Jeg er voksen og kan klare mig selv

Mor du skal give slip på mig og lade mig gå min egen vej

Eller ender det med at jeg ikke engang kommer til fars mulige begravelse

Far du skal give slip på mig og lade mig gå min egen vej

Far jeg vrider halsen om på dig, hvis ikke du snart slipper mig.

Jeg drejer halsen om på ham, hvis han overlever endnu mere.

Jeg vil ikke vide noget om det der

Jeg vil ikke være en del af det her

Jeg vil ikke vide en skid om det der

Jeg vil ikke være en del af det drama

Jeg orker ikke mere

Jeg drejer halsen om på hende, hvis hun blander sig mere.

Jeg vil bare være i fred sammen med min ny familie på mit elskede Lolland.

Jeg tænker på min ny familie, på Hans, Grete og kæresten og jeg vil gøre alt for dem. Nogle småting kan være lidt blah, men der er intet og jeg mener det når, jeg siger, jeg vil gøre alt for dem, for de har reddet mit liv, som jeg aldrig har oplevet velkommen kærlighed før.

Jeg er ordensmenneske, men dybest set så elsker jeg den rolige kontrast i det rod, der er her i huset.Her er reelt for meget, men at mærke livets anden side og kontrast, jeg ville ikke undværede det.

Jeg har fået kærlighed, at føle i dag i kræft af tænksom vintervarme og fået en varmepumpe sat op. Hans vil ikke have jeg fryser til vinter, de er begge glade for, jeg bor her.

Jeg vil gøre alt for dem, men jeg må vide hvordan. Jeg vil lave et struktur skema firma, bruge Grete som skjult test kanin, men det er ikke hende, jeg sk

al øve på, hun er ven, ikke min patient. Men tænk hvis jeg kunne hjælpe hende, på en måde, der var god for hende. Men det er ikke min rolle. Jeg vil gøre alt for dig Grete.

Hans jeg vil gøre alt for dig, jeg tænker meget på at hjælpe dig med at spare penge, jeg er ved at blive godt til markedsføring, måske jeg kunne overtage noget arbejde for dig, hjælpe dig med noget, jeg kunne klare hjemmefra. Har du på sigt et job til mig? En fast indkomst jeg kunne leve af? Jeg vil hjælpe med alt, knokle løs i den næsten døgndrift, jeg har gang i allerede.

Jeg er træt så langt ind i min sjæl, når min kbh fortid trænger sig på og jeg bliver kastet tilbage dertil… når jeg lander i sofaen, slået omkuld, væltet, snublet over mig selv, du er over mig og vælter, jeg kommer op igen med besvær, du slår mig, jeg må slå på dig for at komme fri igen, jeg tager vandglasset og tømmer det, køler dig ned. Du vræler. Du ligger ynkeligt, kommer ikke op, far står mellem dig og mig, siger til mig jeg skal tage tøj på og gå min vej, gå væk, sko på, så vi kan kører væk fra Gladsaxe og hjem til Lolland, hvor jeg faktisk bliver opfattet som lokal. Jeg er lollik, har aldrig været københavner, jeg kan ikke gøre for, jeg er vokset op i den forkerte by, som var det den forkerte krop. Hun råber af mig og jeg bliver så vred, jeg råber så højt så højt, lungers fulde… fulde… nej det er kun hende der er fuld… af mine store lungers kraftige resonans og kapacitet, for jeg har en super kondi, jeg kan presse mig selv og holde vejret længe og cykle og løbe og synge på samme tid, store lunger, bag de store bryster, som jeg bære så stolt. ……

Jeg råber hende i hovedet bevæger mig frem og slår hende, for jeg kan ikke lade være, jeg må mærke den søde hævn efter alle de år med tortur og udefinerbare incest iske følelser af aldrig at have fået fred og fået lov til at være mig selv og god nok, som jeg mirakuløst vis aldrig har været i tvivl om at jeg var… hvordan har jeg kunne have en grundlæggende følelse og tro på mit eget værd som menneske, sød pige, kvinde, forfatter, godt nok som jeg er, en gennemsyret tro på mig selv, uden storhedsvandvid og med et evigt selvironisk strajf af ironi fra barnsben, når de andre i skolen mobbede mig, men de forstod jo ikke ironi i 2 klasse, det kunne ikke følge med mig… jeg var og er altid god nok, men jeg har aldrig før for alvor været sammen med folk, der har set mig som god nok. Vokset op i 20 år med forældre, der har lagt alt deres skjulte pis over på mig og ubevidst ladet mig få at vide jeg skulle forblive deres lille pige og at verden var slem, men jeg ville ud og være den vilde drenge pige… gad vide om K og L har reddet mit liv, at have set K klatre til tops  i kirsebærtræet i vuggestuen har reddet mit liv, set en sjov verden, der en dag kunne blive min, jeg vil med jeg vil med jeg vil med jeg vil med… at de to søskende plantede et ønske om en  alternativ livsførsel, der mere var mig, lidt rod i stuen, nå ja pyt god kontrast selvom jeg holder orden i min egen afdeling, og nyder flyttetrodet.

Jeg savner min kæreste og har så meget lyst til at forsvinde i hans arme, kravle op på hans skød og mærke ham og ja hele ham, give mig hen til ham, få, give og tage, mærke hinanden og vores kærlighed og varme.

Jeg overvældes.

Jeg har så meget lyst til at slå flytilstand fra på min elskede iphone og lade min kæreste og kærlighed kunne komme ind i mit liv, men flyet siger, at flyet kan styrte og jeg må vente lidt. Jeg må og skal skrive færdig først på en meget forvirrende, men forløsende blog med indhold og uden struktur overhovedet, men bare de løseeste tanker, der findes i min sjæl og har lagt låg på i ugevis nu, der vælter frem som vinden kan gøre det rundt om et hjørne på denne dejlig gård på det flade Lolland. Jeg har udsigt til en roemark og jeg kunne ikke undvære den. Klap roen. Jeg bryder mig ikke meget som sukker, det er kontrast, jeg elsker roemarker, skulle jeg købe sukker, støtte det lokale?

Jeg ved næsten ikke, jeg føler mig halvt om halvt lidt meget i skrive flow og har det forfærdeligt, men befriende fantastisk bare at skrive løs og ikke tænke på opbygning, men bare på at tømme mit hovedet komplet og ligeglad med tastefejl, det kan komme senere. Jeg føler et flow, et drive en vilje, jeg kender den, jeg tillader den at være vild og voldsom, mine ord, hvis de ses af en psykiater, er jeg ikke i tvivl om, at det kan ses som manisk, fra denne vinkel, men jeg ved, jeg ikke er det, og jeg har heller ikke manglende sygdomsindsigt, tværtimod, jeg er bare i forfatter skrive flow og har sukket efter at skrive løs i ugevis uden medhold regler retninger struktur, jeg skriver som Grete roder i forsøg på at ryde op, et stort kaos, men jeg roder for at ryde op. Især når ordene og sætningerne tager hinanden og følger hinandens hale, som de søde små emoji klistermærker med slædehunden.

Mine ord kan blive ved og ved, der er slet ikke en slutning når jeg er i dette fælt, jeg kan vel beskrives som lidt manisk og halvpsykotisk, jeg aner det ikke, jeg er ligeglad, det betyder ikke noget i min verden, mine ord og få dem ned og væk fra mig selv, det er det, der betyder noget, synes jeg hørte en bil, mon det er min onkel, der er kommet for at fortælle mig, at min far er død, jeg vil ikke tænke på det, jeg har mit eget liv ni med min ny familie. Jeg ved af erfaring, at når jeg er her i denne mentale tilstand, så spiller min hjerne et puds og jeg glæder mig til at komme ud af mit flov om lidt, for jeg kan selv bedstemme fuldstændigt over det nu, jeg har lært det, på gården, det var det jeg prøvede at fortælle de dumme psykiatere i kbh at jeg havde brug for, på en gård til at kunne holde styr på mig selv og min kroniske tilstand, så jeg kan tænde og slukke for min hjerne og mig selv. De troede ikke på mig, hvorfor? Fordi jeg var på bunden af samfundet som den psykisk syge, men nu er jeg erhvervs business kvinde med eget firma og kan selv tænde og slukke for det hurtigt kørende, som dog er roligt, jeg er kendt som hende den rolige, der har krudt i røven og hvem vil ikke gerne kunne være sådan ganske naturligt sådan…. I gummistøvler og højhælede…

Puha

En sang

Brian Adams, Here I Am

Mit livs store kærlighed, min rolige nordjyde med lige så meget krudt i røven, som jeg har… han hjælper mig, han kan så meget og jeg kan så meget, nogle ting er ens, andet er ikke. Jeg skal tale med ham om lidt.

Jeg kan være mig selv i hans arme og i hans nærvær, blive scoret i gummistøvler og jeg kan også svanse rundt på mountainbike i højhælede sandaler på Lolland, med kæresten i hånden og i hjertet.

Det er min ny familie, der fylder kan jeg se i mit sprog, kan se min far fylder, traumer fylder, følelsesmæssige overgreb og dermed incest fyldte. Farvel kbh.