For tre år siden blev jeg pludselig en af de 5000 i Danmark, der led af anoreksi. To år efter jeg fik diagnosen, skrev jeg et brev til ”Ana”, som er et synonym for anoreksi. Dette digt handler om, hvordan jeg først troede på alt, hvad anoreksien fortalte mig, men til sidst lige så stille begyndte at slippe ”Ana” fri. I dag er jeg stort set fri fra anoreksiens kløer, men det har sat nogle dybe spor i mig

Af Linedanseren, foto: Linedanseren

 

Du holdt om mig med dine spinkle arme

Gav mig varme

Du lovede mig guld og grønne skove

Hver gang jeg lagde mig til at sove

 

Folk råbte og skreg til mig

Skreg at jeg skulle slippe dig

Du klemte luften ud af mine lunger

Jeg gav efter for din hunger

 

Til sidst blev jeg reddet

Jeg var blevet fredet

Du skreg at det var livet det gjaldt

Men intet hjalp

 

De gav mig livet tilbage

Jeg må ikke klage

Men det gør du

Jeg slipper dig fri nu

 

Kære Ana jeg slipper dig fri

Du er færdig med at gi’

Jeg er færdig med at tage

Du er væk resten af mine dage

 

En kommentar

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.