Af K.E. Illustration af Rose Mai Pedersen

Jeg kigger på mit liv
som ligner en rodet kasse
med 500 puslespil brikker
Hver gang jeg har samlet det
Falder noget af det fra
Langsomt falder alt fra

Nogen gange er det mig
der ødelægger det
Nogen gange er det andre
som mine tidligere kollegaer
som mine latterlige naboer
som ikke har lært almindelig
pli og takt

Men så starter jeg forfra
som en taber
For at vinde igen
samler jeg brikkerne
sammen igen og …

Nyder livet under solen
mens jeg ligger på noget græs
Eller sidder på en bænk
Eller snakker med ven
Eller læser noget
jeg synes er lige mig

Spiller noget fodbold
Ser noget fodbold
Ser noget tv
Ser dig gå der foran mig
Falder næsten i søvn
i solen fordi jeg er så træt

Og så er mit nye puslespil
samlet igen
Det ser så fint ud
Og jeg er tilfreds med det jeg har
Selv om det ikke er meget

Men jeg er nu 43 år
og jeg ved hvordan det er
at være midt i en orkan og miste sit hjem
være fattig og fyldt med gæld
blive sindssyg af det
blive indlagt på galeanstalten
bo i kollektiver i flere år
hvor efter det…

Begynder livet igen
gælden forsvinder
en ny bolig dukker op
lyset skinner i min sjæl
kærligheden dukker op
det føles som andre smiler til mig
alt føles meget bedre
og jeg græder af glæde igen

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.