Det er en del oppe at vende i tiden, hvordan vi skaber en urealistisk virkelighed på de sociale medier. Hvordan vi filtrerer vores vinduer udadtil – eller indadtil er det vel rettere.

Jeg kan ikke spille uskyldig på den konto, trods jeg forsøger at lægge et nuanceret samlet billede op. Men det har alligevel sat nogle tanker i gang om hele filter-konceptet. Der dukkede nemlig en meget fin visualisering op i mit hoved den anden dag i snakken med en god veninde, i en lydbog og ikke mindst på studiet, hvor vi lige nu er begravet i eksamen – primært om filtre i elektriske kredsløb.

Men til sagen:
Når jeg læser tilbage i mine gamle dagbøger og i min journal fra psykiatrisk, kan jeg meget nemt genkalde mig hele min indre stemning fra den gang. Hvordan mine følelser næsten udelukkende var grå, sort/hvide, negative og meget drænende. Det bedste jeg vidste var at sove, og de vågne timer var få og ulidelige.

Det var som om, at der var limet et filter på mine øjne, der bare gjorde alting gråt og trist. Men det var ikke kun ting jeg så – det var alle følelser og tanker også. Jeg kunne godt mærke en glæde indimellem, men det var jævnt, det var medicineret og det var ikke særlig motiverende.

Jeg husker tydeligt da det begyndte at vende. Det vil give sig selv, når jeg siger det skete i takt med at jeg trappede ud af alt medicinen. Men det kom også i takt med, at jeg vendte mine tanker og hele min måde at se verden på. Som om det der grå og tunge filter, blev skiftet ud med et multifarvet regnbuefilter, med glitter. (Okay, sat på spidsen, men kontrasterne er tydelige.)

Jeg har det virkelig som om, at min verden omkring mig er ændret fuldstændig. At jeg dufter, føler og mærker på en helt ny og levende måde. At jeg mærker forår og blomster helt ind i knoglerne. Det samme med et smil fra en forbipasserende, eller et kram fra en veninde. Alle sanser er forstærket, men ikke på en syg og negativ måde. På en fantastisk og inspirerende måde, hvor mit fokus er på alt det gode. Som om der er kommet et filter ind i mit liv, der lukker alt godt ind, men dæmper negative følelser.

Alt er selvfølgelig ikke regnbuer og glitter hele tiden, skal lige siges – for at vende tilbage til filter-konceptet på de sociale medier.

Det er selvfølgelig ikke verden omkring mig der er ændret. Den verden vi lever i og oplever, er afspejlet af os selv. (Og her kan jeg være en anelse farvet af en fantastisk bog om hjernen, jeg lige nu er ved at færdiggøre. Af Peter Lund Madsen). Men hele idéen om, at den måde vi oplever verden på er fuldstændig afhængig af os selv og vores egne tanker og indstillinger, er da ret fascinerende. Og jeg må jo tilslutte mig den neurologiske ekspert. For jeg mærker det på egen krop, og hvor gør det bare denne rejse SÅ meget mere smuk. 😊

Jeg ville lige dele denne lille tanke med jer, og så smider jeg lige lidt farver ind i jeres, måske juletravle, hverdag.

-Sidsel

Billedet er fra min lejlighed, da jeg boede i Aalborg. Jeg boede der de år, hvor jeg begyndte at få det bedre. Jeg havde fuld knald på farverne, måske ubevidst for at skubbe til mit behov for at skrue op for farverne i min ret grå tilværelse 🙂
Jeg har selvfølgelig lige smurt lidt tykt filter henover, for at illustrere hvad jeg mener.

Om Forfatteren

Studerende

Jeg var dømt ude af livet, utallige indlæggelser, hård medicinering og jeg var meget selvskadende. Jeg har boet på forskellige døgndækkede botilbud. Og ikke mange spåede en særlig opløftende fremtid for mig. Men jeg selv bevarede håbet, eller mødte folk undervejs, der kunne hjælpe mig med at holde dét, når alt var mørkest. I dag er jeg erklæret rask. Medicin- og symptomfri. Færdigbehandlet. Jeg bor for mig selv og studerer til ingeniør i sundhedsteknologi. Jeg står nu på den anden side med en viden om systemet, psykisk sygdom, behandling og ikke mindst om hvad det vil sige at blive dømt ude og kæmpe sig tilbage. Den viden ønsker jeg at formidle videre på en brugbar og konstruktiv måde, så den forhåbentligt kan hjælpe andre og ikke mindst guide dem der har en professionel rolle. Jeg har ikke en teoretisk baggrund for det jeg fortæller om eller står frem med. Det er mine egne erfaringer, tanker og idéer - affødt af mine år som psykisk syg og ikke mindst formet sig i forbindelse med alle de mennesker jeg har mødt og stadig møder på min rejse. Jeg læser desuden til sundhedsteknologiingeniør, og ønsker at kombinere både min personlige og professionelle viden på sigt. Hop ind på min hjemmeside www.sidselhoeg.dk eller facebookblog, https://www.facebook.com/livudensygdom/, og giv endelig siden et like, og følg med, når jeg beskriver min historie bid for bid. Og når jeg giver et indblik i, hvad det vil sige, for mig, at være rask på den anden side og bruge min personlige og faglige viden i et forsøg på at gøre en forskel.

4 Kommentarer

  1. Jeanette Mathiasen

    Rigtig godt skrevet.
    Jeg havde samme følelse af ny chance i en periode lige efter mit selvmords forsøg. Alt havde en større kraft. F.eks. duftede Blomsterne af mere. Solen varmede lidt mere osv. Farverne kunne ses igen. Glæde og håb skyllede ind over mig. Det er en fantastisk følelse at mærke livet sådan. Hvordan holder du fast ?

    Svar
    • Sidsel

      Det føles nemlig som en ny chance – en genfødsel af en art.
      Jeg har nemmere og nemmere ved at holde fast, jo mere følelsen bliver en del af mig.
      Der er desværre ikke et konkret, kort svar på hvordan.
      Men jeg ved fx at taknemmelighed er et af nøgleordene. At jeg hver dag har fokus på alt det gode jeg har omkring mig. At jeg er taknemmelig gør også, at jeg sætter mere pris på alle de gode ting. Og det var rigtig svært at vende mine tanker og fokus i starten, for alt var bare hårdt og træls. Men så startede jeg i de små. 🙂 Jeg blogger en del om det på min facebookside, du kan eventuelt kigge derind forbi. Men ellers vil nogle af indlæggene også komme her med tiden 🙂

      Svar
      • Mie

        Meget inspirerende. Hvilken slags behandling/medicin har du været igennem?

      • Sidsel

        Altså det kan ikke gøres kort.
        Men jeg har stortset været igennem alle former for medicin. Da jeg fik mest, fik jeg fire slags antipsykotisk medicin, antidepressivt og stemningsstabiliserende. Der var jeg meget zombie og tog voldsomt på. Ikke rigtig til stede overhovedet. Fik også en del beroligende og medicin til at sove på. Jeg har aldrig haft fuld effekt af medicin, og har derfor været meget svær at medicinere. Det var en sovepude i en periode, hvor livet var uudholdeligt. Men det er ikke det der har gjort en forskel for mig.

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.