Når jeg har haft en dårlig dag, så skriver jeg..
At skrive for mig, det er at bearbejde. Det er sådan jeg kommer ud med mine tanker og følelser. Så jeg tænker at det er på tide at dele lidt ud af hvad jeg skriver. Det er uden filter. Det er ikke læst, rettet til eller blevet pakket ind. De her tekster, det er mig. Mine tanker, følelser, alt hvad der kører igennem mit sårbare sind, det har jeg sat ord på.
Træt af al den fucking stress
Folk skal bare give mig noget plads
Jeg lukker mig ind
Kigger op på måneskin
Drømmer mig hen til et bedre sted
Hvor det ikke er en pligt at følge med
De sir de vil være der hvis jeg falder ned
Men i sidste ende er det mig der sidder i ensomhed
Jeg ser ingen anden vej ud nu
Jeg må kæmpe mig op
Selvom de blir ved med at få mig til at stop
Jeg undre mig over om det hele bar var en leg
Du faldt og jeg greb
Men du brugte ikke andet end beskidte kneb
Du fik mig til at tro
At der ikke var andet end os 2
Hvem ka jeg stole på
Det er næsten som om hele min verden går i stå
Alle mod alle
Den næste der nærmer sig får tildelt en skalle
De snakker i krogene som om de ikke kender til andet
Hvad blev der af at DE var underbemandet
I ved jeg er ægte
Selvom I prøver at benægte
Jeg har været mig selv hele vejen
———————————————————————————————————————————-
Livet er ik forbi
Bar fordi du er på den forkerte sti
Det er ik altid nemt
Det er noget jeg aldrig helt har glemt
Hvordan man kæmper sig op
Helt uden at sige stop
Jeg tror ik helt at du kan se
At jeg ikke synes der er en grund til at le
Da du forsvandt Var det som at falde over en kant
At falde så langt ned
Uden du har et eneste gram samvittighed
Du vendte mig ryggen og kiggede den anden vej
Jeg gjorde alt for at virke sej
På trods af at jeg stadig savner dig
Du knuste mit hjerte
Længe før andre fik chancen
Selvom de sagde de ville ske
Venter jeg stadig på en tryllefe