Stil de spørgsmål, du ikke tør stille i dit jobcenter

Outsideren får nu en brevkasse, hvor du kan stille spørgsmål om alt fra reglerne om sygedagpenge, kontanthjælp over revalidering, fleksjob til krav om førtidspension. Elin Bonnesen, der er vores nye brevkasseredaktør, har over 20 års erfaring som socialrådgiver

Af Maja Skov Vang. Foto: Rasmus Cornelius Nielsen

Et hjerte, der banker hurtigt, våde håndflader og en mave, der snører sig sammen. Der er ikke noget at sige til, hvis der er sådan, du har det, når du skal til møde i jobcentret. Der er mange krav, der skal opfyldes, hvis du er ledig eller syg. Og det er ikke uden risiko at stille spørgsmål til din jobkonsulent eller sagsbehandler. Derfor tilbyder Outsideren nu en brevkasse, hvor du uden nogen forpligtelser kan stille alle de spørgsmål, du ikke tør stille din jobkonsulent eller sagsbehandler.

Vi tilbyder uforpligtende råd og vejledning. For det er ikke gratis at stille spørgsmål, når du sidder overfor en jobkonsulent. Du skal virkelig tænke dig om, fortæller Elin Bonnesen, der blandt andet er tidligere jobkonsulent og Outsiderens nye brevkasseredaktør.

– Mine kolleger i myndighedsrollen, har deres regelsæt, at arbejde ud fra og mange af dem sidder der, fordi de er både kompetente og ønsker at yde deres allerbedste ud fra de vilkår, som det nu en gang er, i forhold til den jungle det kan være, både at forstå og formidle lovgivningen.

I mere end 20 år har Elin Bonnesen, der er uddannet socialrådgiver, arbejdet som blandt andet jobkonsulent. Hun har derudover erfaring inden for områder som sygedagpenge-, kontanthjælps og førtidspensionsområdet.

– Det ofte ufleksible systemet, der skulle få enderne til at nå sammen med virkeligheden, blev for mig mere og mere et utopisk match. Det fik mig efter flere overvejelser til at tage springet ud af hamsterhjulet. Jeg er nu startet som selvstændig konsulent, hvor jeg ud over brevkassen i Outsideren, kan tilbyde bisidderhjælp, fortæller Elin.

Et rigidt system
– Jeg synes, vilkårene for de ledige er blevet værre specielt efter reformen i 2012, hvor kravene blev yderligere strammet. Generelt er det blevet sværere for folk, der er enten er helt uden for arbejdsmarkedet eller står for at falde ud af arbejdsmarkedet at finde fodfæste. Selvfølgelig skal der være nogle spilleregler, men det må ikke være så rigidt, at det hele afhænger af, om du passer ind i et skema. Samtidig skal man som socialrådgiver please et systemet, som jeg oplever meget ofte ikke er i tråd med, hvordan virkeligheden ser ud. Det var én af årsagerne til, at jeg valgte at stoppe. Jeg mener, jeg er til mere gavn, når jeg sidder ved siden af borgerne end overfor dem.

I løbet af sin karriere som socialrådgiver i blandt andet forskellige jobcentre har Elin Bonnesen mødt mange ledige, der har været psykisk syge. Der er flere årsager til, at det især er svært for dem:

– Det er ikke altid særligt konkret at have en psykisk lidelse. Hvis du har brækket et ben, er det mere håndgribeligt. Det kan du se, og du ved, hvornår du er klar til at arbejde igen. Psykisk sygdom er ofte en usynlig lidelse, hvor du skal overbevise systemet om, at du er syg. Samtidig kan det være svært at rumme hele det regelsæt, der er på lovgivningsområdet. Det skal du bruge meget energi på, som du som regel ikke har, når du er psykisk syg.

Elin Bonnesen har i sin tid i jobcentret oplevet flere eksempler, hvor lovgivningen og ikke mindst tolkningen af den kan være problematisk:

– Du kan modtage sygedagpenge i op til 22 uger, og så er der mulighed for, at du kan få forlænget din sygedagpengeperiode. Hvis ikke, kommer du i et ressourceforløb. Det kan give god mening, men jeg ser i langt de fleste tilfælde, at loven ikke fungerer for folk med psykiske lidelser. At man bliver ved med at iværksætte den ene praktik efter den anden. Hensigten er, at arbejdsevnen skal afklares endnu bedre og endnu klarere. Men jeg oplever også, at man fornyer praktikker eller finder nye, fordi man ikke ved, hvad man skal stille op med forløbet. Man går virkeligt langt for, at få borgeren tilpasset arbejdsmarkedet og systemet. Jeg har for eksempel haft en kollega, der skulle visitere til en såkaldt sengepraktik.

Ikke ketchupflasker
En sengepraktik kan visiteres til en borger, der er i praktik, hvor der bliver bevilget en briks på arbejdspladsen. Det sker, hvis du eksempelvis kun kan sidde op i få minutter for derefter at ligge ned.

– Det lyder helt grotesk. Men det er virkelighed. Man gør alt for at tilpasse borgeren systemet, om der så skal en seng til, eller borgeren skal hentes i taxa for at blive kørt hjem 10 minutter senere fra praktikstedet. Selvfølgelig skal der være et regelsæt, men det skal også være muligt at navigere i det regelsæt. Personligt kunne jeg ikke forsvare det længere. Derfor oplevede jeg også, at have mistet mig selv, hvis jeg skulle have fortsat i min myndighedsrolle i det omfang Man må ikke glemme, at det ikke er ketchupflasker, der kommer kørende på et samlebånd, men levende mennesker, der er stået op om morgenen for at møde dig, og som oftest rigtig gerne vil arbejde.

Hvis du har spørgsmål om eksempelvis sygedagpenge, kontanthjælp eller førtidspension, så skriv til Elin på redaktionen@outsideren.dk. Skriv ”brevkasse” i emnefeltet. Du bestemmer selv, om du vil være anonym.