Jeg var sidst til psykiater i medio juni 2017. At have ventet til i dag, hvor jeg havde medicinsnak med min nye psykiater, distriktssygeplejerske igennem snart 2 år og den medicinansvarlige på mit bosted, ja, det var det hele værd. For første gang oplever jeg en psykiater, der ikke kun har fokus på psyken, men også mine nervesmerter. Hun spørger ind til min nattesøvn og om den besværliggøres fordi jeg har ondt eller hvad der gør det? Hun tænker ikke, at det må være psykisk betinget, men også at fysiske smerter kan gøre det.

Vi var enige om, at der skullle trappes ned i medicin, men hun siger også, at jeg skal være tålmodig. At det kan tage op imod 3/4 år. Vi er startet med lithium. Fra 3 1/2 tbl. Til 2. Denne ændring varer min. 4 uger. Mine kroniske selvmordstanker må ikke forværres i den tid. Endnu en gang er jeg ikke i tvivl om, at hun har dannet sig et grundigt overblik over, hvem jeg er og hvad jeg slås med. For hun spurgte selv ind til hvor slemme de var. For en gangs skyld var en psykiatersamtale en positiv oplevelse…rigtig, rigtig rart.

Om Forfatteren

Jeg en kvinde på 42 år der til tider føler mig ældre med det jeg har gennemgået indtil nu. Utallige indlæggelser, tvangstilbageholdelse, min kæreste igennem 15 år der døde i 2014, 44 år gammel. Min diagnose er bipolar, blandingstilstand. Dette er en evig kamp, fordi jeg aldrig ved hvordan jeg har det hvornår. Jeg bor på et meget rummeligt bosted, rosenhøj , ude på Vestsjælland . Opdatering pr. 28/2-17: Indlagt og nu ikke længere en bipolar diagnose men periodiske depressioner. Desuden obsessive compulsive og skizoid personlighedsforstyrrelse i følge min psykiater i det daglige. Planen er at der skal skabes nogle rammer jeg kan fungere under på bostedet inden jeg kommer hjem. Kommunen skal ind over. Bostedet har også begrænsninger. Tvivler på at det lykkes. Endnu flytning truer måske?! Mener nu stadig selv at der er en bipolar lidelse af blandingstilstand ind over.

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.