Af Ester.
Gud, du var min far i lang tid. En far, der ejede mig og misbrugte mig. Ejede min krop, mit sind og misbrugte min tid, min tillid, min fremtid, mit liv. Du krævede alt af mig. Du var uretfærdig, og havde altid en anklage i mod mig. Der var intet jeg kunne gøre for at stille dig tilfreds. Du var lunefuld og jeg vidste aldrig, hvilken dag du havde. Når jeg slog op i din bog kunne du trøste mig det ene øjeblik og straffe mig det næste. Du brugte enhver lejlighed til at ydmyge mig eller stille mig til ansvar. Du manipulerede mig og alligevel blev jeg ved med at være dit barn. Jeg havde blind tillid til dig, jeg stolede på dig, jeg levede mit liv, som du ville have det. Jeg havde ikke noget valg. Det var dig eller intet.
Men jeg var ulydig overfor dig. Jeg skuffede dig og du bar nag. Du tilgav mig aldrig, men hamrede mine fejl ind i granit, så de ville stå til offentligt skue for evigt. Du skabte en mur imellem os og jeg skreg efter dig, for du var det eneste, jeg havde. Men du vendte mig ryggen, som så mange gange før. Du svigtede mig igen. Din kærlighed var en løgn. Men denne gang holdt jeg op med at græde. Jeg blev ligeglad med dig og søgte andre steder hen. Jeg søgte mig selv, jeg søgte verden, jeg holdt op med at lede og sad alene tilbage, da jeg blev fundet på ny.
Gud, du er ikke min far længere.
Jeg har lært en ny at kende som min far. En, der har fundet mig i mørket og dybet. Han har åbnet mine øjne, så lyset kan begynde at trænge ind. Han ejer mig ikke, men han har forandret mig. Han ejer ingen, men jeg må alligevel være hans barn. Han har lovet at passe på mig, selvom jeg skuffer ham, selvom jeg svigter og er ulydig, bliver jeg ikke straffet. Han venter tålmodigt på mig, på at jeg har tid til at være sammen med ham. Han kræver ikke noget af mig. Jeg tror ikke på at han elsker mig, men han viser mig en kærlighed, som du aldrig har gjort. Han er venlig og mild, men jeg ser ham kun i glimt. Jeg ved ikke, hvor han er, men han er ikke vred på mig. Jeg mærker hans varme og ømhed igennem andre mennesker. Han har vendt min sorg til glæde og jeg danser frit for første gang.
Jeg skriver for at sige farvel til dig, gud. Jeg har mødt en anden.