Af Sanne.

Jeg er bange ved tanken om min lejlighed

Jeg er bange for at være i den kasse alene

Og kassen vil vokse sig større denne festaften og når noget vokser er der flere kvadratmeter for ensomheden at udfolde sig på

Det er den der kølige ensomhed, der føles som en tynd hinde mod huden, klæbende til kroppen uanset om det er hedebølge eller frostvejr

Denne festaften vil hinden vokse i omfang mens en stor del af folket vil skeje ud og få tømmermænd så høje som Rundetårn

Tømmermænd…Vorherre bevares…Sådan en dagen derpå føler jeg mig helt almindelig

Jeg læser i avisen om antal dræbte i trafikken i år. Indtil videre mindst 181 personer. Det går den gale vej skriver de

Den dag antallet af selvmord kommer ned på det niveau er der noget at fejre

Min veninde kommer ikke alligevel nytårsaften, hun vil gerne danse denne aften i byen, evt. SALSA, jeg danser ingen steder for tiden og slet ikke salsa

Der er nok snurren rundt i mit hoved

Det jeg har mest brug for eksisterer ikke

Og at danse har ikke hjulpet indtil videre

Jeg tør ikke tage chancen med de stive tomme rum i kassen jeg bor i

Det render ned ad væggene med stivnet sorg

Vægge som projektorlærreder for sorgfulde sindstilstande

Jeg bliver i mit barndomshjem og lader det hjem løfte mig over i det nye år

Det er det samme hus der husede min ungdom og mine besøg som voksen

Men det er barndommen jeg helst erindrer

Jeg kan ikke andet

Der er altid et før og et efter

Der er altid liv der splintrer og går itu

Min barndom var af glas

Der er altid et før og et efter

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.