af Anja
1
Et verbalt slag. En tanke mere. Et nederlag mere.
Et håb. Et løfte. En forventning.
Jeg drukner. Jeg har druknet i så mange år.
Min redning.
Min gummiring er defekt. Der er huller i. Jeg må konstant puste luft i.
Benene kæmper mod vandets tyngde.
Forventninger, forventninger, forventninger.
Du en stærk svømmer.
2
Man står op.
Man sætter sig i sofaen.
Man går i køkkenet.
Den eneste lyd er den svage klirren fra gløden, som den blusser op og ned.
Man sætter sig i sofaen.
Man betragter hullet i væggen, man skal have fuget.
Man står op.
Man går i køkkenet.
Man betragter mennesker på vej til deres vigtige gøremål.
Man lægger sig i sengen.
Man står op.
Man sætter sig i sofaen.
Er hullet blevet større?
3
Jeg er af dem, der går rundt herinde.
Inde bag glasruden.
En af dem, der i en anden tid var blevet udstillet og sat til skue.
Min hjerne fungerer ikke som andre – den spinder ideer og digter historier.
Den laver løgne og sandheder. Problemet er, jeg ikke længere kan kende forskel på dem.
Hvad mon den får ud af dem?
Jeg er indlagt, indsat, tilfældig gæst på et utrolig ringe spaophold.
Jeg er fanget af fri vilje, da tilliden til den vigtigste person er røget.
Jeg stoler ikke på mig.