Jeg mødte i 2002 en handicappet borger på min køreliste, som viste sig også at være pædofil. Han havde nogle erotiske og børnepornografiske billeder hængende på væggen i sin stue, og over sengen, hvilket chokerede mig. Han kommentar til billederne  var, at “ja, børn er dejlige”. Jeg husker herefter, at jeg blev meget svimmel og måtte ud af lejligheden. 

Jeg forsøger i dag at få et forlig med Københavns kommune, efter nogle voldsomme senreaktioner. Sagen har varet i over et år, og ligger nu hos Ankestyrelsen. Jeg oplever en del stress, også selvom jeg hørte for nylig at manden er død. 

 

Tærskel

Jeg ved at politifolk der sidder på opgaver der omhandler pornografiske billeder børn, må superviseres hyppigere end deres kollegaer, der sidder med andre slags opgaver. Det for at kunne håndtere, det de reelt kigger på – kriminelle billeder af børn. Det er også  for at undgå at de begår selvtægt, fortæller en veninde mig, der arbejder  i psykiatrien. Jeg så engang en politimand på TV, der var blevet syg og PTSD- ramt, imens han sad på sådan en opgave.

Jeg reagere selv med en kraftig PTSD, selvom episoden  skete helt tilbage i 2002. Min chef anbefalede mig dengang ikke at gå til politiet, og meddelte på et personalemøde, at de havde besluttet ikke at gøre yderligere ved sagen, fordi at borgeren nok ville dø, under sin næste “by pass” operation. Jeg husker jeg løb grædende ud af lokalet. 

Jeg kan se i min ansættelsespapirer at jeg undervejs bad om, at komme på nedsat tid pga. stresssymptomer, og herunder et begyndende hårtab. Jeg blev på et tidspunkt blev truet med en fyreseddel, og samtidig pålagt at være “psykisk robust” i mit arbejde som handicaphjælper. Jeg gik som ufaglært medarbejder til 98 kr. i timen, og havde modtaget et par timers læring i psykologi, på en workshop. 

“Psykisk robusthed har ikke noget på sig , i det tilfælde du bliver eksponeret for børnepornografi”, har en ekspert i PTSD tidligere udtalt sig.

 

Behandling

Jeg har oplevet kollektive svigt, både før og efter den episode jeg nævner nu – og jeg reagere mere og mere voldsomt. Med en skizofrenidiagnose finder jeg stadig ikke et målrettet behandlingstilbud, der også behandler trauma. Fagfolk forsøger at sætte spot på skizofreni, ved jeg, men forsøgene med en social kognition for skizofrene, stopper ved en skizotypisk lidelse. Jeg bliver fortsat  afvist den konventionelle traumeterapi på traumecenter, seks gange indtil i dag. Jeg har istedet tilmeldt mig et mindfulness kursus, i Kulturhuset. Jeg er så lidt nervøs for om det vil overskride min psykose tærskel, at meditere for længe ad gangen.

 

Symptomer

Sager om pædofili og overgreb, skaber nok ubehag – men det kan, som jeg også erfarer det, trække nogle grimme spor med sig, hvis ikke man opdager det. Det kan komme til at fylde i statistikkerne med flere seksuelle overgreb, mere vold og kriminalitet. Hyperaktivitet hos et barn, kan være et tegn på overgreb – det står på socialministeriets hjemmeside. Der står også, at 3% af seksuelle overgreb på børn, begås af andre børn. Det har jeg selv oplevet.

Der står et par steder en Borderlineforstyrrelse, i mine papirer. Jeg er af nogle gangeogså blevet omtalt som værende både “billig “ og “bitchy”- det er flere kvinder. Men bag ved andres opfattelse og diagnose billedet, vil  du helt sikkert også kunne møde historier om overgreb og svigt, og hvor systemet og de pårørende måske ikke har fundet “fejlen” endnu. Eller de har valgt, at se bort fra den, desværre.

Har man været udsat for vold og- eller seksuelle overgreb i sin opvækst, eller senere, kan man bagefter have svært ved at sige NEJ til sex, blive promiskuøs,  eller opleve at kunne blive voldelig selv (første og sidstnævnte er sket for mig, ærgerligt nok). Grænserne flytter sig.

Det var måske en mundfuld, men jeg håber mine omgivelser vil se, hvordan jeg stadig forsøger at placere et samsurium af trauma, som min tidligere psykiater kalder det. Pædofili er en “orm”, jeg helst ikke vil have hængende på mig. Så jeg krydser alt hvad jeg har, for et forlig gennem Ankestyrelsen. 

Kh 

J.E. 

Langtidssygemeldt,

siden 2009

5 Kommentarer

  1. Arne Nielsen

    Dette her handler om, sagt i generelle termer, om udløsende faktorer i relation til sindslidelse. Jeg har ikke tidligere skrevet om det, fordi jeg oplever det som sæbe, der smutter mellem fingrene. Det er min egen oplevelse, at der i høj grad har været tale om udløsende faktorer i forhold til min egen sindslidelse. Der skete det, at jeg i vrede havde sagt op fra en stilling i det offentlige, fordi jeg dér havde været ude for en rent ud sagt svinsk behandling, og hvor ledende medarbejdere groft havde overskredet deres kompetencer. Dernæst skete der det, at min mor begik selvmord, hvilket var et chock, ikke bare for mig, men for hele familien. Det kunne jeg ikke klare, og i løbet af de næstfølgende to år gled jeg gradvist ind i skizofrenien, med stemmehøring og paranoide vrangforestillinger. Jeg ved ikke, om andre ikke får sådanne reaktioner, men jeg ved, at mange går gennem livet uden at have sådanne oplevelser, hvorfor er sindssygeligt reaktionsmønster ikke bliver relevant. Traumatiske oplevelser er vel tilfældigt fordelt, men optræder med en vis hyppighed, og nogle bukker under for dem og begår selvmord. For mit vedkommende gør der sig en sejghed gældende, som gør, at jeg ikke vil tillade en sådan konklusion. Det er min erfaring, at evnen til at blive vred spiller en nøglerolle i dette her, og jeg har erfaret, at netop denne evne kan vise sig i forbindelse med behandling af depressioner med stærke antidepressiver. Der er tale om en sund reaktion på nogle uantagelige omstændigheder. Jeg konstaterer endvidere, i i Rasmus Nejst Jensens og Tom Bolwigs nyligt udkomne bog “Der lurer en angst” redegøres der for, at af endogent depressive personer begår 15% selvmord, hvilket efter min opfattelse netop kan skyldes disse personers manglende evne til at blive vrede. Vreden holder os i live som mennesker, og kan bidrage til at formulere os om de overgreb og omstændigheder, der er blevet os til del.

    Svar
    • J.E.

      Hej Arne, og mange tak for din kommentar. Er ked af, din mor tog sig livet af sig 😔 må hun hvile i fred. Selvmordstanker er en syg autoritet, og igen man må ikke tro på disse tanker bogstavelig talt. Det kan være (slf. ikke altid ), at man skal ændre på nogle ting – vi er mennesker og begår fejl. Men det betyder ikke at man kan ikke ændre kurs, komme igen, og gøre nytte. Jeg er enig i at vreden kan betyde at man klarer sig bedre igennem nogle konflikter og kriser. Når man siger fra. Ser det så også lidt som en kunst, hvordan bruger sin vrede bedst ? måske også afhængig af, om konflikten opstår dethjemme eller på arbejdet. På en arbejdsplads ville jeg i dag have trukket vejret dybt, sagt “det i orden”, og søgt efter en second opinion (hos retshjælpen feks.). Herefter vendt tilbage med andres vurdering.

      Jeg ser, at hvis mennesker får fat i din sidste nerve, så kan det udløse en psykose (skizofreni). Det ligesom mobning. Hvis man man så ikke kan flytte sig mentalt eller fysisk fra provokationerne, feks. pga. gl. mønstre, en medicinskade (også i mit tilfælde) eller en bindende aftale på jobbet, så kan det sætte sig som afmagt, og man udvikler istedet de opgivende tanker.

      Jeg tror, at det er vigtigt at blive stille når man har været vred, og påkalde sig sine rettigheder, socialt økonomisk osv. Bede Frelser om hjælp. Jeg ved også godt, at det den ikke må gå for højt ( jfv. risiko for nye psykoser). Mennesker får energi af dit hysteri”, når jeg alligevel at tænker indimellem. Så træk også vejret, uanset, hvor svær kampen er.

      “Psykoser er et forsvar”, sådan sagde en tidligere vejleder. Jeg lærer så også, at de kan sagtens blive farlige, hvis ikke man fokusere ind på egne ressourcer og egenomsorg. Jeg så igen et klip forleden, med en fordragsholder. Hun siger, at vi kan give al vores power væk til andre mennesker, og tro at det er sandt, at vi ikke har nogen rettigheder tilbage. Men det er ikke rigtigt. Jeg vil prøve at finde den bogtitel du nævner, tak. 🙏🏼

      Svar
      • Arne Nielsen

        Mange tak, J. E. for dit svar, som jeg nok skal tænke nærmere over og granske nærmere. Jeg synes blot, at jeg her vil gøre opmærksom på, at den pågældende bog, “Der lurer en angst” af mig er udførligt anmeldt her i bladet, en blog med titlen “Boganmeldelse”, og hvor der er et billede af et bundt gulerødder. Måske var det en idé at læse den anmeldelse før du anskaffer bogen, så du kan danne dig en ide om, om det er en bog for dig. Boganmeldelsen er ret lang, og jeg synes selv, at det er noget af det bedste, jeg har skrevet. En oversigt over alt det, jeg har skrevet, kan fås ved at klikke på forstørrelsesglasset i øverste højre hjørne, og dernæst skrive “Arne Nielsen” og klikke på forstørrelsesglasset. Der går lidt tid – så kommer det hele frem. God vind!

  2. Arne Nielsen

    Om vrede i den antikke litteratur kan citeres indledninsstrofen til Illiaden: “Vreden, gudinde, besyng, som greb peleiden Achilleus…”

    Svar
  3. J.E.

    Hej Arne og ok, det gør jeg. Håber også du kan bruge mit svar, eller noget af det måske. Vi må tage det vi kan bruge ikke.
    Mh J.E.

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.