Opfattelsen og definitionen af psykisk sygdom har ændret sig med tiden. Det samme har måden, hvorpå man har forsøgt at hemmeligholde sygdommen. Der er mange ufortalte historier om dette, som kan være lærerige for nutiden at få kendskab til. Marie Meier er lige startet på en rejse tilbage i tiden for at undersøge historierne nærmere. Hun efterspørger derfor nogen, som har personlige erfaringer eller kender til familiefortællingerne omkring sindslidelser.

af Mikkel Sjølund

At en sindslidelse kan blive fortiet og tabubelagt har Marie Meier personlig erfaring med. Hos den ældre generation i hendes familie har hun oplevet, at man forsøgte at gøre en sindslidelse til en familiehemmelighed.

– Min egen farmor var, fandt jeg ud af meget sent, maniodepressiv. Dette blev hemmeligholdt, og min far havde meget svært ved at finde ud af, hvad der foregik, da min farmor blev indlagt. Min farfar forsøgte at hemmeligholde det, fortæller Marie.

Mulige årsager til at hemmeligholde psykisk sygdom
Det ukendte, anderledes og stigmatiserende ved psykisk sygdom kan være nogle af grundene til, at der antageligt er mange, som gennem tiden har forsøgt at hemmeligholde det.

Marie Meier, Cand. Mag.

– Jeg har en formodning om, og det er ligesom en kendt anekdote, at rigtig mange har et skelet i skabet, og der er mange af de her familiehemmeligheder. Psykisk sygdom er jo forbundet med stigma, fordi det er noget anderledes og noget, man frygter og ikke ved, hvad det er. Derfor formoder jeg, at det har været hemmeligholdt for ligesom at bevare en facade internt i familien mod samfundet.

– Man har skjult det for naboer. Den syge har skjult det overfor familiemedlemmer, eller familien har skjult det over for samfundet, måske også fordi det kunne betyde noget for udviklings- og jobmuligheder.

Definitionen af psykisk sygdom har ændret sig
Det behøver imidlertid ikke at handle om at skjule maniodepressivitet eller andre velkendte sindslidelser, da sygdomsbegrebet historisk set har ændret sig. Der kunne ligge helt andre definitioner bag at betragte folk som psykisk syge eller afvigere, der skulle afskærmes fra samfundet.

– Jeg har været i arkiver og kigget på patientjournaler fra Sankt Hans helt tilbage fra 20’erne, hvor man kan se at selve beskrivelsen af, hvad der er psykisk sygdom ændrer sig over tid. Hvad der er rigtig interessant, er, at det tyder på, at hemmeligheder indenfor familien også har været en trigger til sindssygdom.

Samfundsprodukt
Ved at vende blikket tilbage i tiden bliver det tydeligt, at definitionen af psykisk sygdom kan tolkes som et samfundsprodukt, hvor fx et ønske om renhed i samfundet kunne være et kriterium for at stemple nogen som såkaldt ’moralsk sindssyge’.

– Der er mange i de journaler, som man i dag ikke ville se som psykisk syge, men deres livsforhold og måden, de har levet på har måske medvirket til, at de er blevet indlagt. Man har jo i Danmark de her vanvittige historier fra Sprogø, hvor man isolerede moralsk sindssyge, som man har fundet ud af efterfølgende ikke var syge, som vi betegner det i dag. De blev defineret af staten som syge, fordi man gik efter renhed i samfundet. Fx blev letfærdige og løsagtige kvinder sendt til Sprogø, og opfattelsen af psykisk sygdom har derfor virkelig forandret sig historisk.

– Psykisk sygdom er et fænomen, som er dybt integreret og sammenblandet i udvikling af kultur og samfund. Hvis man kan få indblik i, hvordan hemmeligholdelse af psykisk sygdom ændrer sig over tid, så vil man også kunne få en større forståelse af psykisk sygdom som et samfundsprodukt, altså at det er forbundet med kultur og samfund, og ikke mindst med den enkeltes livsvilkår og omverden.

Konsekvenserne af at fortie og hemmeligholde
Der er vigtigt at få klarlagt på et historisk plan, hvordan det at skjule, fortie, udviske, hemmeligholde etc. har skabt en anderledes oplevelse af at være psykisk syg eller af at være pårørende.

– Det interessante er, at hemmeligholdelsen kan være med til at forme oplevelsen af psykisk sygdom og påvirke det i forskellige retninger. Det er vigtigt at blive bevidst om, hvad det gør, når man vælger at tale om det, og hvad det gør, når man vælger at fortie og hemmeligholde det.

Marie Meiers undersøgelse er også et kapløb mod tiden, hvor vigtig viden om familiær hemmeligholdelse og samfundskulturel forståelse af sindslidelser for 50 – 100 år siden kan gå tabt, når informanterne ikke længere lever. Hvis du har mulighed for at bidrage til undersøgelsen, så læs nedenstående:

 

Informanter søges til forskningsprojekt om sindslidelser i familien fra ca. 1920 – 1980.
Har du selv oplevet, eller har du viden om, hvordan sindslidelser i din familie og i din slægts tidligere generationer er blevet fortiet eller tabubelagt? Måske kan din historie være med til at belyse, hvordan vores forestillinger om psykiske lidelser har ændret sig gennem tiden.
Til min Ph.d.-afhandling om synet på sindslidelser i historisk perspektiv søger jeg informanter, der kan fortælle historier om sindslidelser helt tilbage fra 1920’erne og frem. Jeg søger derfor både berørte og pårørende – både nogen, der vil dele deres egne oplevelser, og nogen der kan referere familiefortællinger, der går længere tilbage i tiden.
Alle historier vil blive behandlet fortroligt og anonymiseret efter ønske.
Kontakt info: Skriv til mig på mame@hum.ku.dk, så kan vi evt. ringes ved og aftale, hvor det passer dig bedst at møde mig.

Om Forfatteren

Outsideren er Danmarks største online-magasin om psykiatri og psykisk sygdom, produceret af mennesker, der har prøvet psykiske lidelser på egen krop og sjæl. Outsideren er et talerør for folk med psykiatrisk brugererfaring. Outsideren tilbyder også Danmarks største blogger-univers for psykisk sårbare.

En kommentar

  1. Arne Nielsen

    Jeg synes her at det vil være relevant at gøre opmærksom på Aksel Sandemoses gennembrudsroman “En flygtning krydser sit spor”. I denne bog er der et meget omfattende persongalleri, hvor den ene er mærkeligere end den anden, og det oprulles, hvordan alle disse mennesker er produkt af en syg samfundsform. Aksel Sandemose kondenserer denne samfundsform i “Janteloven”, hvor han endvidere gjorde opmærksom på, at mens Moseloven prædikedes i kirken, så var det Janteloven, man levede efter. Jeg vil påstå, at den selvundertrykkelse og den undertrykkelse af medmennesket, som han her skitserer, i dag forefindes hos underklassen, i form af forkvaklede begreber om klassebevidsthed. Talrige er de unge fra underklassen, som har måttet udkæmpe en kamp for at få en studentereksamen. I gamle dage var det kampen for realeksamen. Dette har måske ikke direkte relevans for det nærværende emne, men det har det i den form, at det vedrører, hvordan folk behandler hinanden i familierne – såfremt en sådan foreligger. Der er jo også børn, der har været på børnehjem eller på kostskole, og på den måde har været udsat for påvirkning fra andre. “En flygtning krydser sit spor” er en bog om barndommen, og netop barnets uskyldige øje ser ofte klarere end mange voksne, hvis blik er sløret af resignation og uvidenhed. I dag er der en større viden blandt folk om folks ejendommeligheder, end forne tiders folk havde. Selvom megen sindslidelse i dag først ses hos teenagere eller voksne, er det ikke noget dumt forehavende at kigge nærmere på, hvordan det egentligt ligger med børnene. De kommer næsten aldrig til orde i nogen original form. Hvis de offentligt får lov til at udtale sig, er der på forhånd udvalgt optagelser som blot er efterplapren af, hvad en voksen har sagt, og det er nok også, hvad mange børn har at bidrage med. Men nogle børn kan faktisk godt bidrage med originale iagttagelser, tanker og idéer. Men så er der alle de børn, som simpelthen er bange for at ytre nogetsomhelst. Min idé her tager sit udspring i den gamle maxime om, at fra børn og fulde folk skal man høre sandheden. Og er det ikke sandheden, som her efterlyses?

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.