af Ida

 

Om mig og psykiatrien

Kommer her et lille skriv

Et råb om hjælp i nøden

Mens jeg stadig har mit liv

 

De sir’ de er her for mig

Når livet blir’ for svært

Så kommer jeg på lukket

Det er jo hvad jeg har lært

 

Når alting står i flammer

Burde hjælpen findes der

Det er da hvad jeg troede

Men sådan er det ikke mer’

 

Så snart at jeg er kommet

Beder de mig om at gå

Det giver jo ingen mening

Det må de vel ku forstå

 

Jeg kæmper for mit liv

Men her er ingen kære mor

Det er som benzin på bålet

Når håbet hænger i en snor

 

Jeg er ikk’ kun min diagnose

Der er sgu et menneske bag

De vil dog ikke se mig

Så jeg må kæmpe for min sag

 

Jeg har brug for trygge rammer

Og for tid og ro og håb

Men de lytter ikke på mig

Trods mine klageråb

 

Ind og ud af hospitalet

Min tålmodighed er slidt

Hvorfor vil de ikke indse

At jeg har det fucking skidt

 

Jeg hader dette stempel

For så tror de, de ved bedst

Så sender de mig hjem

Som om det er en test

 

På om jeg vil gøre alvor

Eller holder dem for nar

Skal det virkelig ende der

Hvor mit eget liv jeg tar’?

 

Det kan da ikke passe

At de er så blinde

At de ikke kan se

At jeg skal dø for at “vinde”

 

Hvorfor at man skal svigtes

Når man i forvejen er svækket

Det må være koden

Som vi sammen skal ha’ knækket

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.