Velmedicineret
Jeg er så heldig at være “velmedicineret”. Kort efter jeg blev diagnosticeret, landede jeg på 625 mg Quetiapin (også kendt som Seroquel). Herefter blev jeg stille og roligt trappet ud af Sertralin (ordineret for angst) og har i otte måneder kunne nøjes med Quetiapinen. Jeg er ikke symptomfri. Jeg har stadig lidt angst og en tendens til tankeforstyrrelser, men paranoiaen er væk. Så jeg er stabil: Fem måneder uden psykoser. Til gengæld har jeg taget 30 kg på på et år. 30! Jeg bliver spurgt, om jeg er gravid. Jeg kan ikke passe noget af mit tøj. Mine inderlår er hudløse af friktion. Jeg har højt blodtryk, og mit kolesteroltal er bekymrende.
Bivirkninger
Det er sandt, at al medicin har bivirkninger. Ikke alle oplever dem, men jo mere alvorlige symptomer, man medicinerer for, jo flere og mere alvorlige bivirkninger, må man forvente. Og af bivirkninger at være er vægtøgning faktisk en af de allermildeste og mest almindelige, når det kommer til psykofarmaka.
Det kan være svært at forestille sig at tage så meget på. Jeg har ikke spist mere eller mindre sundt. Faktisk stoppede jeg med at spise junkfood for tre måneder siden og har på de tre måneder taget 14 kg på. Du tager på, næsten uanset hvad du gør. Hvor andre mennesker kan opnå synlig muskelmasse og godt helbred, kan du allerhøjest håbe på at stoppe udviklingen. Hvilket for mit vedkommende betyder 98 kg fordelt på 172 cm.
I samråd med en psykiater vurderer du løbende, om bivirkningerne overskygger effekten af et præparat. Min psykiater overvejer at sænke min dosis. Det vil betyde flere symptomer, flere tankeforstyrrelser. Men sandsynligvis et lavere kolesteroltal. Alternativt skal jeg måske have noget kolesterolsænkende medicin – som selvfølgelig kommer med sine egne bivirkninger.
Pest eller kolera
“Der må da være et bedre præparat,” tænker du måske. Og måske har du ret. Jeg kalder det bivirkningsbingo. Et skift til et andet præparat kan tage måneder. Udtrapning, optrapning, justering af dosis. Og herefter en vurdering af fordele og ulemper. Du vil blive overrasket over, hvilke symptomer og bivirkninger “velmedicineret” dækker over. Min mand hører fx stemmer 24/7. Til gengæld er han ikke længere kemisk kastreret. Min veninde har mikropsykoser, hvor hun pludselig ikke kan genkende sine omgivelser. Til gengæld lever hun ikke i en osteklokke. De er begge “velmedicinerede”.
Nogle psykisk syge er så heldige, at de med medicin og terapi kan få et helt almindeligt liv. Mange af os må vælge mellem pest og kolera.
Billede: Leah Kelley, Pexels