Sara skrev digtet/rappen i forbindelse med hendes indlæggelse og sagen på Roskilde Festival, hvor ”Klara blev dybt forarget, da hun gik forbi ‘voldtægtstelt’ på Roskilde”, læs mere: BT. Desuden alle de voldtægter, der har været, blandt andet drug rape i hiphop-miljøet og mange voldtægter på Roskilde Festival. Hun synes, det er vigtigt, at der bliver talt højt om de ting, unge piger oplever. Hun er selv blevet voldtaget og mener, at det er vigtigt med en åben debat om et så alvorligt emne.

Af Sara

De kalder mig pige
i stedet for kvinde
imens de spærrer mig inde

SOS nødråb fra en ulykkelig brugt sjæl
der aldrig kunne finde på at slå sig selv ihjel

de bruger trusler og vold
imens de snakker om at de godt kunne tænke sig at bolle

voldtægtssager der bliver ved med at dukke op
jeg er så tynd som en dukkekrop
efterhånden
Fadervor
tager mig i hånden

og flyver afsted
imens de anklager mig for at være lidt for selvfed
men jeg ved besked

om hvad der sker derude
derfor lukker jeg mig inde
holde tårerne inde
så de kan se en stærk voksen kvinde

med vokseværk og krudt i røven
fyrværkeri
og eks-piloten
fordi jeg vil være T’s kone

en sort mand fanget i en hvid kvindes krop
derfor jeg udtrykker mine ord med hiphop

det er ikke for sjovt det her
det går fra gråvejr
til solskin
måske det sneer
inden jeg ser mig om

er bukselommen tom
ikke flere smøger jeg kan ryge
fordi de kalder os de syge

spærret inde i et tårn
fordi de kalder mig klovn
siger jeg har psykoser
men det er dem der tændte en bruser

hvad skal man gøre?
jeg har mit på det tørre
en historie der gentager sig igen
det virker som om den eneste ven
jeg har her er mig selv…

kamillie te
i min kop
hvad vil der ske
et mirakel
er det hiphop

sandt
hvad de siger
ikke som de andre piger
mere glad og ovenpå
selvom jeg på en brækket fod må gå

selvfølgelig gør det ondt
drikker kaffe
for det er sundt
min mave bliver tyk og fed
fordi jeg spiser medicin og ting med hvede

bruger ikke sukker i kaffen derhjemme
men det har jeg med at glemme

ingen tvivl om jeg vil bestemme
lækkermås
i Alis bukser
og trøjer fra Ganni og Adidas

kan du tage det?
er det spas eller gas?

Om Forfatteren

Outsideren er Danmarks største online-magasin om psykiatri og psykisk sygdom, produceret af mennesker, der har prøvet psykiske lidelser på egen krop og sjæl. Outsideren er et talerør for folk med psykiatrisk brugererfaring. Outsideren tilbyder også Danmarks største blogger-univers for psykisk sårbare.

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.