Jeg er en mosaik. Set i små stykker hver for sig, er jeg i stykker, men når man lægger mange sammen, får man et smukt billede! Et billede af en ung kvinde, der elsker sig selv. Også selv om stykkerne i mosaikken ikke er helt som alle andres.

Jeg har aldrig mødt en eneste fordom om mig. Jeg har mødt blikke, der så undersøgende på mig, for jeg har ar på kroppen. Faktisk er hele min venstre overarm overplasteret med ar. Det samme gælder begge min lår. Men jeg vil hellere end gerne have, at de undersøger min krop, for måske kan de så tænke, at alle kroppe er smukke. Jeg vil aldrig gemme min krop væk. Ikke selv om jeg vejer meget mere end gennemsnittet. Jeg står stolt ved min krop. Med ar og fedt. Det er bare en del af min mosaik. Og helt ærligt, vil man så ikke helst se på de billeder, der er anderledes? Er det ikke dem, der vækker mest opsigt?

Mange vil måske også sige, at mit sind er i stykker. Det er derfor, jeg har forsøgt selvmord 20 gange på tre måneder? Ja, mit sind er ikke som alle andres, men jeg synes alligevel, at det fungerer, som det skal. Jeg er her trods alt stadig, ikke?

Ja, der er bump på vejen, men det er bump, som jeg føler gør mig stærkere. Det er ligesom, når jeg står i Fitness World, og skal til at løfte 80 kg. Det er hård træning for mine muskler. Ligeledes er en mine stemmer træning for mit sind. Jeg lærer mere og mere om mig selv. Det er smukt og unikt på sin helt egen måde.

Jeg føler mig smuk og elskværdig. Jeg har en kæreste, der elsker mig overalt på jorden, og jeg elsker også ham overalt på jorden. Jeg elsker hans mosaik, for det er ham. Om han så også har problemer eller ej.

Du er sej, og du kan, hvad du vil! Også selvom du føler, at du er gået i tusind stykker. Du skal bare have samlet din mosaik, for så ender du ud med det smukkeste billede. Dig! Om du så skal have hjælp, eller tager kampen selv.

Der er bump på vejen, og man føler måske engang imellem, at man er mere i stykker end en del af et billede, men ligeså stille får man lagt stykker sammen, sådan at de danner det smukkeste billede.

Jeg er ikke færdig med mit billede endnu, men jeg synes allerede, at det er smukt. Jeg arbejder på det hver dag, men det er som et stort puslespil for mig. Nogle dage har jeg tid til at arbejde med det, og andre dage bliver jeg bare i sengen og ser Netflix.

Sommetider sker det også, at livet går sådan, at man taber nogle stykker, så de splinters. Men det er ikke et nederlag. I stedet skal man bare se det som en mulighed for at få dem til at passe ind andre steder i billedet. For man lærer af sine nederlag, og det er en styrke, der bare gør billedet endnu smukkere, når man så får lagt de ødelagte stykker.

 

Hvert mosaik billede er unikt. Lad ingen lægge dine stykker for dig. Lad dem hjælpe dig, men læg dem selv. For så er det dit billede. Og du kan få dit billede til at se ud præcis som du vil! Så tro på dig selv.

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.