Jeg er ramt i dag. Af en omsorg og kærlighed til de piger der er en del af netværket, omtalt i DR dokumentaren Døde Pigers Dagbog.
Jeg er stolt af de få der turde stå frem i dokumentaren, velvidende det koster dem “medlemskabet” i det private og hemmelige netværk. Et netværk, hvis eneste kraft afhænger af fortrolighed blandt medlemmerne. Men ensomheden i selvskade og manglen på forståelse og sammenhørighed, er en skrækkelig følelse – jeg forstår hvad netværket af kommet af.
Jeg forstår den tunge kraft der ligger i det, hvad det giver jer og vigtigheden i at I har hinanden. Men livet med selvskade er langt fra det liv I fortjener. Jeg husker selv, i internettets spæde start, hvordan jeg fandt forums med andre selvskadere. Hvordan jeg fandt billeder til inspiration, og hvordan vi ligefrem støttede hinanden i at finde nye metoder. Men jeg husker også hvordan jeg blev beroliget når jeg var bange, hvordan jeg følte mig støttet når jeg ikke blev forstået i “virkeligheden”.
Jeg er ikke fortaler for det her netværk og jeg håber at der nu åbnes døre, således at de piger der har været en del af det, kan få den rette hjælp og omsorg. Men vi er også nødt til at forstå, at et sådan netværk opstår af en grund. Og vi er nødt til at kunne forstå hvilken magt selvskade har over de unge, og vigtigheden af at blive forstået, ikke være alene og at man aldrig må føle sig forkert. Der er nødt til at være et alternativ til netværket. Et sundt fællesskab, hvor der er fokus på håb, men uden at føle sig forkert hvis man mister det.
Mit liv er blevet et andet uden selvskade. Jeg kan stadig huske hvorfor jeg gjorde det, hvad jeg fik ud af det, og hvad godt det gjorde for mig. Men jeg ved også hvor meget det ødelagde mig, dem omkring mig og min måde at være i verden på.
Selvskade gav mig meget i en periode hvor jeg havde svært ved at være i live, men livet uden selvskade giver mig meget meget mere. Jeg håber sådan at I tør åbne netværket op. Ikke være bekymrede over at tavsheden er brudt og se det som en hjælp til jer, så I kan få brudt med jeres dæmoner. Jeg tror på jer ♥️🙏
Som altid kan I læse meget mere fra mig her.
-Sidsel