Negative tanker er noget jeg er rigtig god til. Det er lidt af en underdrivelse.
Jeg er meget bevidst om hvad mine tanker gør ved mig. Alle de fiktive mareridt jeg bygger op inde i mit hovede, og jeg tror lidt at jeg har fået den overbevisning at jeg selv er ude om at have det skidt, for jeg kan jo bare lade være med at tænke alle de dumme tanker.
Jeg ved jo udemærket godt hvor begrænset kontrol jeg har over dem, og at når jeg af og til får vendt de negative tanker, får lavet alternative og mere konstruktive versioner af mine tanke skræk-scenarier, så har det ikke samme indflydelse på mine følelser og kropsfornemmelser. Jeg får ingen belønning, i form af at blive beroliget. Jeg pisker mig selv for at tænke negativt, træner træner træner andre måder at opleve verden på. Men det i sig selv er jo enormt negativt og nedbrydende..
Så fuck det. Det er okay at være negativ, det er menneskeligt, og vi slipper aldrig for det. Nogle er mere ramt end andre, men det er normalt. Det er lige så meget okay.
Jeg tror jeg har brug for at give lidt plads til mine negative tanker og følelser. Uanset hvor meget rod de har i virkeligheden. For de følelser de skaber er virkelige, og de æder mig op.
I ægte coronatids-stil, har jeg ladet savnet få plads.
Jeg savner kram og kærtegn
Jeg savner min familie
Jeg savner at føle mig hjemme og tryg
Jeg savner at kunne vågne op uden angst
Jeg savner energi
Jeg savner ikke at bekymre mig om fremtiden
Jeg savner at kunne gøre alt det jeg har lyst til
Jeg savner at kunne betale husleje uden at føle angst
Jeg savner, ikke at føle mig overvåget
Jeg savner, ikke at være boligsøgende
Jeg savner selv at kunne bestemme hvem der kommer i mit hjem
Jeg savner at have min egen postkasse
Jeg savner, ikke at skulle bekymre mig om elregningen når jeg fryser
Jeg savner at mit hjem ikke lugter af kælder
Jeg savner min gamle kontaktperson
Jeg savner katte
Jeg savner Maddie, savner heste
Jeg savner, ikke at bekymre mig om min vægt og udseende
Jeg savner at kunne vaske tøj når det passer mig
Jeg savner en hund der ikke pisser indenfor
Jeg savner at kunne overskue verden
Jeg savner at kunne handle på og løse problemer når de opstår
Jeg savner, at kunne sætte grænser
Jeg savner, ikke at have mareridt
Jeg savner at kunne føle mig okay
Jeg savner overbevisningen om min ret til at være til stede
Jeg savner, ikke hele tiden at føle jeg har gjort noget forkert, eller at nogen er utilfredse med mig
Jeg savner at synge
Jeg savner at føle mig smuk og attraktiv
Jeg savner håb
Jeg savner at kunne lægge fortid bag mig
Jeg savner at kunne blive forpustet uden at føle angst
Jeg savner ikke at være nødt til at sove tiden væk
Jeg savner at kunne være mere udholdende
Jeg savner eks kærester og dem som aldrig blev til kærester
Jeg savner den fortid hvor fremtiden så lysere ud
Jeg savner at komme på biblioteket
Jeg savner at danse
Jeg savner sex
Jeg savner at føle mig evigt ung
Jeg savner familieweekend
Jeg savner, ikke at skulle kæmpe med jobcenter
Jeg savner at være bedre mod mig selv
Jeg savner gode positive tanker
Jeg savner selvrespekt og at kunne give udtryk for vrede
Jeg savner at kunne stole på mig selv, og mine følelser
Jeg savner.