Negative tanker er noget jeg er rigtig god til. Det er lidt af en underdrivelse.

Jeg er meget bevidst om hvad mine tanker gør ved mig. Alle de fiktive mareridt jeg bygger op inde i mit hovede, og jeg tror lidt at jeg har fået den overbevisning at jeg selv er ude om at have det skidt, for jeg kan jo bare lade være med at tænke alle de dumme tanker.

Jeg ved jo udemærket godt hvor begrænset kontrol jeg har over dem, og at når jeg af og til får vendt de negative tanker, får lavet alternative og mere konstruktive versioner af mine tanke skræk-scenarier, så har det ikke samme indflydelse på mine følelser og kropsfornemmelser. Jeg får ingen belønning, i form af at blive beroliget. Jeg pisker mig selv for at tænke negativt, træner træner træner andre måder at opleve verden på. Men det i sig selv er jo enormt negativt og nedbrydende..

Så fuck det. Det er okay at være negativ, det er menneskeligt, og vi slipper aldrig for det. Nogle er mere ramt end andre, men det er normalt. Det er lige så meget okay.

Jeg tror jeg har brug for at give lidt plads til mine negative tanker og følelser. Uanset hvor meget rod de har i virkeligheden. For de følelser de skaber er virkelige, og de æder mig op.

I ægte coronatids-stil, har jeg ladet savnet få plads.

Jeg savner kram og kærtegn

Jeg savner min familie

Jeg savner at føle mig hjemme og tryg

Jeg savner at kunne vågne op uden angst

Jeg savner energi

Jeg savner ikke at bekymre mig om fremtiden

Jeg savner at kunne gøre alt det jeg har lyst til

Jeg savner at kunne betale husleje uden at føle angst

Jeg savner, ikke at føle mig overvåget

Jeg savner, ikke at være boligsøgende

Jeg savner selv at kunne bestemme hvem der kommer i mit hjem

Jeg savner at have min egen postkasse

Jeg savner, ikke at skulle bekymre mig om elregningen når jeg fryser

Jeg savner at mit hjem ikke lugter af kælder

Jeg savner min gamle kontaktperson

Jeg savner katte

Jeg savner Maddie, savner heste

Jeg savner, ikke at bekymre mig om min vægt og udseende

Jeg savner at kunne vaske tøj når det passer mig

Jeg savner en hund der ikke pisser indenfor

Jeg savner at kunne overskue verden

Jeg savner at kunne handle på og løse problemer når de opstår

Jeg savner, at kunne sætte grænser

Jeg savner, ikke at have mareridt

Jeg savner at kunne føle mig okay

Jeg savner overbevisningen om min ret til at være til stede

Jeg savner, ikke hele tiden at føle jeg har gjort noget forkert, eller at nogen er utilfredse med mig

Jeg savner at synge

Jeg savner at føle mig smuk og attraktiv

Jeg savner håb

Jeg savner at kunne lægge fortid bag mig

Jeg savner at kunne blive forpustet uden at føle angst

Jeg savner ikke at være nødt til at sove tiden væk

Jeg savner at kunne være mere udholdende

Jeg savner eks kærester og dem som aldrig blev til kærester

Jeg savner den fortid hvor fremtiden så lysere ud

Jeg savner at komme på biblioteket

Jeg savner at danse

Jeg savner sex

Jeg savner at føle mig evigt ung

Jeg savner familieweekend

Jeg savner, ikke at skulle kæmpe med jobcenter

Jeg savner at være bedre mod mig selv

Jeg savner gode positive tanker

Jeg savner selvrespekt og at kunne give udtryk for vrede

Jeg savner at kunne stole på mig selv, og mine følelser

Jeg savner.

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.