Den krisen verden går gennem lige nu gør, at jeg tager kontakt til servicehundeforeningen. Jeg har sgu nok brug for en servicehund og social afstand altid.

Jeg læste om deres hunde, at de kan være med til at få folk til at holde noget afstand mellem mig og fremmede. Det var dér jeg besluttede mig for at trykke “send mail”.

Jeg har tænkt tingene igennem endnu mere og mærket en enorm befrielse i de få uger, hvor folk kunne finde ud af at blive hjemme og holde afstand. Det var meget nemmere for mig at komme ud af lejeligheden. Så på den måde har Corona krisen været en rigtigt god ting for mig. Jeg har brug for en servicehund og social afstand altid.

Jeg er på nogle områder lidt træt af alle de artikler, der skrives om at psykisk syge får det værre i denne Corona tid. Jeg blev helt glad, da jeg læste om to krigsveteraner, der har det ligesom jeg. Folk der holder lidt mere afstand og mindre befærdede gader, er også positive ting for mig.

Jeg havde ikke overlevet et udgangsforbud for få år siden, da jeg ikke turde være hjemme eller indendørs. Det er også vigtigt for mig at sige.

Dagligdag er tveægget

Min kæreste er ergoterapeut til daglig og er frivillig i Marinehjemmeværnet MHV, så jeg er meget alene hjemme. Jeg er rigtigt stolt af ham, han er min trygge klippe, men jeg har det virkeligt svært, når han er væk i dagligdagen og væk i flere dage af gangen, når han er til søs.

Jeg er generelt meget utryg alene hjemme i vores lejelighed. Vi bor ikke et særligt roligt sted, og uro og larm i mine omgivelser gør mig enormt utryg. Jeg går let i panik. Jeg ville helst bo meget langt ude på landet, helt i ro. Det er også vores plan at flytte, når vi får råd.

Jeg er lidt mere rolig, når min kæreste kommer hjem fra arbejde. Men jeg er begyndt at indrømme overfor mig selv, hvor skidt jeg har det, når han ikke er her og kan distrahere mig fra larm i omgivelserne, væk fra mig selv og mit indre kaos. Men det er en dobbeltfølelse, for jeg glæder mig til at han kan komme på arbejde igen, så jeg kan få min hverdag tilbage. Være alene hjemme i dagtimerne og skrive og lave videoer til min YouTube, uden at blive forstyrret. Vi bor i en lille toværelses lejelighed. Mit kontor hjørne er i stuen, hvor et tæppe hænger bag min ryg. Det giver en mini følelse af at have et rigtigt kontor.

Det er denne nye dyrtkøbte dobbelte selverkendelse artige ting ich…, der fik mig til at kontakte servicehundeforeningen. Jeg har brug for en servicehund og social afstand til daglig.

Social afstand

Jeg er generelt en person, der går i lange buer uden om folk. De få uger hvor folk kunne finde ud af at holde afstand, havde jeg det nemmere. Nu går folk desværre rundt som de plejer, og det får jeg det værre af. Eller rettere, jeg får det som jeg plejer at have det. At have det skidt. Plus at lige for tiden, skal jeg så også være bange for at blive syg af Corona. Jeg er relativt ung og frisk fysisk, så det burde ikke ramme mig hårdt, men ingen er jo sikre.

Jeg svinger rigtigt meget, mht at komme ud ad døren og hvordan jeg har det ude i det offentlige rum. Jeg har lange perioder, især i de enten meget mørke eller lyse måneder, hvor det er rigtigt svært at være ude i verden, hvor der er andre mennesker. Jo flere mennesker, jo værre. En gang imellem går jeg tur alene i skoven, i byen er efterhånden sjældent. Overfyldte butikker, indkøb og pakker fra internetkøb, der skal hentes på posthuset, er ikke min kop the.

Jeg kan godt lide at være HELT alene, men samtidigt ved jeg også at det ikke er sundt for mig. Den ene udadvendte fritidsaktivitet jeg har, deler jeg heldigvis med min kæreste. Airsoft skydning (plastikkugler). De venner og bekendte jeg har fået der er noget af det eneste, jeg savner rigtigt meget. Og selvfølgeligt min pistol og riffel, der er forlængelser af mine arme. Det er virkeligt et pusterum med fuldt fokus på skydning, og jeg glemmer mit indre kaos komplet.

Hunde kan lide mig

For 12 år siden var jeg i praktik hos Dyreværnet i Rødovre, så jeg ved af erfaring, at jeg elsker at træne med hunde og bare være i nærheden af dem. Ofte kommer fremmede hunde automatisk hen til mig på gaden og vil lige give et puf til min hånd, når jeg har en dårlig dag. De kan tydeligt mærke, jeg gerne vil have lidt opmuntrende kontakt. En hund stiller ikke spørsmål til hvordan jeg har det, jeg skal ikke have dårlig samvittighed overfor den, at jeg ikke er i godt humør. Jeg har meget dårlig samvittighed overfor min kæreste, når jeg er ked af det, men en hund vil jeg ikke have det sådan med.

Offentlig transport

Jeg har andre interesse med mit mini forfatterskab, (min selvbiografiske roman kan købes her) en dejlig forfatter ven, jeg har fået, og min ambassadørpost i EN AF OS, men jeg kommer meget sjældent i mål og afsted til arrangementer… Selv før Corona. Det kræver så mange kræfter. Jeg hader offentlig transport, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg kan godt gøre det, men jeg bliver så træt og komplet udmattet. Jeg kan nu indrømme, at jeg faktisk er i en eller anden form for alarmberedskab, når jeg sidder i toget. Så er det jo ikke så mærkeligt, at jeg bliver træt og ikke kan lave noget dagen efter. Når jeg er på tur med kæresten, er det faktisk bedre.

Med en servicehund i en “servicesele” er det meget mere tydelig for folk at se i toget, at hunden er sammen med en handicappet/en person med særlige behov/ved ikke hvad jeg “hedder”. Jeg har brug for en servicehund og social afstand altid.

Burde have klaget til DSB

Nogle vil tale til mig, som om jeg er komplet ubegavet. Jeg og kæresten var på vej til jul i Nordjylland i 2017 og billetkontrollør damen skulle tjekke min billet. Da hun så jeg var førtidspensionist, begyndte hun at tale lidt grimt til mig og om mig. Hun henvendte sig til min kæreste og talte om mig, som om min kæreste var nødt til at svare for mig, fordi jeg ikke var begavet nok til at svare for mig selv.

Jeg blev så ked i hele situationen, at jeg lukkede ned psykisk, rystede, og sikkert opfyldte hendes forudfattede indstilling til mig, for så kunne jeg ikke sige et ord mere. Jeg græd, da hun var gået. Vi burde have klaget over hende. Sådan en situation vil jeg ikke lade ske igen.

Træt af at se normal ud

Jeg er så udmattet af at se normal ud, så jeg vil ikke have ret meget imod, at det bliver mere synligt for folk, at jeg ikke er helt normal. Det er dog tveægget, frygter jeg lidt.

Men jeg er så træt af at holde sammen på mig selv hver eneste dag. Og når jeg er lidt ude blandt folk, eller oftest bare via Messenger/online, bliver jeg så frygteligt træt bagefter. Når jeg så endeligt skal til, at forklare at jeg ikke er helt normal/ikke kan klare helt så meget, så bliver folk så vildt overraskede… det er det, jeg er så inderligt træt af, og det der gør, at jeg nogle gange ikke orker at lære folk at kende. Hvis de bare på forhånd kunne se på min hund i “servicesele”, at ejeren ikke er helt normal…

Jeg er meget stille, nørdet og snakker ikke rigtigt med folk. Det er vel bare lidt et håb om, at jeg kan komme til at klare mig lidt bedre i min hverdag, hvis jeg kunne få en servicehund.

Om Forfatteren

Jeg er blevet EN AF OS ambassadør i Region Sjælland. Førtidspensionist fra 2016, krudt i røven og lidt små depri i vinterhalvåret, men er nu ved at finde en meget fin balancen i livet. Jeg har haft anoreksi og alle mulige spiseforstyrrelser og tosset rundt med det i en længere årerække. Er stærk, sund og glad for mad idag. Nogle forskellige afarter af personlighedsforstyrrelser, har jeg også kæmpet med i min pureste ungdom. Jeg er på en del områder en enspænder, og har det bedst bag en skærm i mit kontor hjørne. Men jeg udvikler mig meget og bliver mere udadvendt som tiden går. Jeg er lidt en parodi på den sårbare kunstnertype, der bor i udkants Danmark. Jeg har et stort fortælle og digte behov, og elsker at lave historier ud fra en masse små puslespilbrikker, sætte historier sammen. Jeg er en spøjs kusine med ret så nørdede teknologiske hobbyer, html koder, overvågning, photoshop, efterretningstjenester, youtube videoer og især læselyster (og "glo efter lyster") om efterretningstjenester og politiet. Jeg er opvokset i PET´s "baghave" i Søborg. Jeg er i foråret 2018 blevet headhuntet til StORDstrømmen, den lokal forfatterforening, der holder til på Sydsjælland og Lolland-Falster. Det er en interesseorganisation under Dansk Forfatterforening. Jeg bor i Nykøbing Falster med min vidunderlige kæreste, der er tesla´er værd, og bare tager mig helt, som den forvirrede størrelse jeg er til tider. En blanding af stærk og sårbar.

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.