INDFLYTNING PÅ BOSTED
4 år er gået med alt for mange indlæggelser på psykiatrisk hospital og en meget ustabil hverdag. Efter godt 1 år på venteliste har jeg fået en plads i et botilbud, hvor vi i alt bor 15 personer (12 kvinder og 3 mænd). Der er personale i hverdagene fra 8-23 og i weekenden fra 12-22.
Jeg har en 1-værelses lejlighed med toilet/bad og et tekøkken. Derudover er der et stort, fælles køkken med tilhørende spiseplads, hvilket jeg benytter til frokost og

DET SOCIALE
Jeg trives godt med de øvrige beboere, og der er enormt meget respekt for hinanden. Det er helt ok at have en dårlig dag og sidde for sig selv i stuen med musik i ørerne, og hvad der ellers er behov for. Der er ingen forventning om, at man skal deltage i det sociale hele tiden. Indimellem tager vi ud at spise sammen, holder filmaften eller sidder og snakker om alt muligt forskelligt. Vi har også en stor stue med sofaer, TV og borde – her lægger jeg ofte puslespil, ser film, spiller kort og er social.

BETYDNING
Jeg flyttede ind d. 15. februar og har nu ikke været indlagt i 3,5 måned. Det er virkelig befriende ikke at ‘skifte hjem’ hele tiden og leve i en flyttekasse.
Før min indflytning i botilbuddet boede jeg 4 måneder i Psykiatriens Hus og havde en stille og rolig overgang til min nuværende lejlighed. Jeg havde to møder med mine kontaktpersoner, og så spiste jeg med 1 gang til frokost og aftensmad samt havde to overnatninger, før jeg for alvor flyttede ind. Jeg kom forholdsvis hurtigt på plads i lejligheden og har fået indrettet mig på en hyggelig måde, og jeg føler faktisk, at jeg har et hjem nu. Et hjem, hvor jeg føler mig tryg og har lyst til at være der. Jeg føler dog fortsat, at jeg har et stresset liv, jeg føler mig presset med det samme, at jeg går ud af min lejlighed.

Jeg har to faste kontaktpersoner i mit team – en socialpædagog og en SOSU-assistent, som jeg ugentligt har samtaler med. Jeg er meget tilfreds med både dem og det øvrige personale. Jeg bliver dagligt udfordret på mine problemstillinger og får mulighed for at udvikle mig. Her arbejdes der blandt andet med dialektisk adfærdsterapi (DAT), og målet er at blive i stand til at flytte i egen lejlighed med mindre behov for støtte i hverdagen, f.eks. med en bostøtte.

CORONA
Det har været en speciel tid at flytte ind på, da jeg ikke nåede at bo her her i mere end en måned, før samfundet lukkede ned pga. Corona. Det har medført en hel del ændringer på bostedet. Til at begynde med var der kun 2 på arbejde i dagtimerne, samtidig med at der var ekstra rengøringsopgaver, optælling af værnemidler, og vi sidder med ret stor afstand til hinanden ved måltiderne. Vi må ikke få besøg, og man kan ikke få helt samme omsorg pga. manglende fysisk kontakt som knus, håndtryk og en hånd på skulderen, og der har ikke været så meget tid til samtaler og andre aktiviteter.
Nu er der heldigvis flere på arbejde igen, og det gør en kæmpe forskel.

Man har sagtens kunnet mærke, at folk generelt har været ekstra hårdt ramt psykisk i denne periode, fordi der har været så mange begrænsninger, både på bostedet og i forhold til behandling, skole og fritidsinteresser.
Tiden har føltes ekstra lang.

Jeg er glad for, at jeg fik mulighed for at fortsætte med fysiske psykologsamtaler og ikke har været i gang med udannelse eller haft behov for f.eks. træningscenter. Men det har været utrolig hårdt at skulle holde fysisk afstand til netværket, at spritte/vaske hænder så ofte (det forværrer min eksem), hele tiden høre om Corona i nyhederne, at spise sammen på en unaturlig måde, altid være den, der skal tage ud til andre, være ekstra opmærksom på fysiske symptomer (er blevet testet en enkelt gang, heldigvis var resultatet negativt, så jeg slap for at blive isoleret i min lejlighed), og jeg har utrolig mange spændinger pga. paranoide tanker mm. Og jeg har generelt haft det svært psykisk, men jeg er kommet igennem det.

Jeg har et par gange været i tvivl, om jeg havde brug for at blive indlagt, men det er lykkedes at undgå, og løsningen blev i stedet, at personalet her har opbevaret min nøgle til medicin kombineret med samtaler, fysisk aktivitet og kreative projekter.

TERAPI
Jeg er for nyligt begyndt i gruppeterapi og skal afslutte min individuelle behandling med psykolog i enhed for personlighedsforstyrrelser d. 9. juli efter to års terapi. Det har jeg det rigtig svært med, da jeg har en super dygtig terapeut, som har gjort mig klogere på mig selv, og jeg er meget tryg ved ham. Jeg er dig klar over, at det er et positivt tegn, at jeg ikke har lyst til at stoppe forløbet, da det betyder, at han har gjort noget konstruktivt for mig, og jeg tør mere at åbne op og udtrykke mine følelser og er blevet mere bevidst om mine tanker og reaktioner.
Gruppeterapien er et forløb på ca. 1,5 år og består af 90 minutters terapi 1 gang om ugen.

Om Forfatteren

Jeg er 28 år og har diagnoserne; Borderline samt ADHD, og så kæmper jeg også med uspecificeret angst og PTSD-lignende symptomer. Jeg har været sygemeldt i 4 år og været indlagt mange gange.

En kommentar

  1. Tynoa

    Lige når du skriver om “Psykiatriens Hus” og bosted tænker jeg dejligt tilbage på min egen tid på bosted i det område (hvis jeg gætter rigtigt på byen = Hjejlen)

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.