Af Sanne.

Dagligdagens bæger skænker
drypvise dråber
ned i natten

Nattens gab
vrider koncentrat
ud af dryppende dage

Dage står knirkende på klem i dagslys
dage står knirkende på klem i natten

Natten koncentrerer sig
flår forsvarsløse døre op

Som var de
plastre på skrøbelige
sårskorper

Fiskende efter brudstykker
føder natten levet liv

Mosaikker af dryppende dage

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.