Af Hannah-Louise.

Jeg kan godt lide den stumme kommunikation
mellem dig og mig
Slog maske om forliget
Vi ved begge
At vi bygger på hver vores
At det kan gøre ondt
at være i det alene
Det kan være svært at overdøve
Vokseværket
når man kun holder sig selv i hånden
Så nu sidder vi
Hånd i hånd
I en stum kommunikation
og tåler Vokseværket

Det er så rart
når du giver ret i stedet for vrang
Du får mig til at le
når du hiver i snorene
Og beder mig om at skifte pind
Og sætte den laksefarvede i spænd
Og vente med den råhvide
til solen siger til
Du gror så flot

Det glæder mig
At du ikke fryser
det gør jeg heller ikke
Solen kan også være fremme
Kan du også se,
Hvordan den dag for dag
Prøver at skinne større
Og opvarme luften der hvor vi sidder
Den helt rigtige birolle
Til vores vokseværk
Kan du huske da jeg lagde øjne på dig for første gang
Jeg turde ikke at tænke på dig mellem mine hænder
Sveden var klam
Begæret for liderligt
Satte dig i ligningen om en fremtid
hvor du kunne skinne
I min hånd
Og på min hud
Tiltrække det hår jeg gerne vil have til at vokse
Mor lagde dig foran mig
Sagde at tiden var inde til
At få en ny ven
I en tid hvor uvennen lurer under min seng
Lidt for mange nætter i træk
Hun sagde
At du ikke ville gå
men vokse sammen med det vokseværk
der snart ikke kan huses under husets firkantede væge
Sveden var klam
Begærer for liderligt
Og solen vil ikke være udenfor
Du gror så flot

Jeg sætter pris på
At du ikke behøver forhistorier
At jeg ikke skal gentage mig selv
men at du har en så stor visdom og forståelse
For det menneske du har i hånden
At vi kan sidde som nyforelsket
og se hinanden så klart
Som den kærlighed jeg håber
Gemmer sig under min seng
I de lidt for lange nætter
Det forstår du godt
Tror du prøvede at fortælle
At vi skal ånde i takt
Og gøre virkeligheden til at røre ved
Ligesom når silken
Kan føles som silke
Og at vi sammen strikkes pind for pind
Og hjælper væggene
Med at smile i flere nuancer
Hånd i hånd
Så kan jeg se Vokseværket
Det fletter sig
I silke og laskefarve og råhvid og fast strikkehed
Og dækker min hud
Har du strikket dig mellem
Mig om min uven under sengen
Nætterne er i hvert fald
Ikke alt for lange
I øjeblikket

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.