Selvhad er en invaliderende størrelse. Det er en indre følelse af at være revet i stykker, at mærke en vrede og et had, som er så kraftfuldt, at det er svært at være i. Det er en psykisk smerte af en sådan kaliber, at ens virkelighed føles som ændret og at den pågældende fejl, som var det der udløste det for mig, ændrede – og ødelagde det hele. Det er en drænende tilstand, en følelse af, at livet er for hårdt og uoverskueligt, og at der ikke er mere at kæmpe imod med. Det er en følelse af, at lige meget hvor meget jeg kæmper, så ender jeg alligevel med at lave fejl og ødelægge noget. Nuancerne forsvinder, og tanker om bare at give op, grundet det, at livsgnisten føles som fjernet, og at det kun er de dårlige ting, der står frem, føles som det mest oplagte valg.

På trods af, at selvhad har fyldt meget for mig før i tiden, så har jeg lært og udviklet mig til et sted i dag, hvor selvkærlighed for det meste er det bærende element hos mig og et valg, jeg dagligt tager. Det stiller mig et sted i dag, hvor jeg, på trods af et buldrende selvhad, til dels formår at rumme det og sætte ord på, hvordan det reelt føles.

Det kræver alt i mig at trække mig selv ud af tilstanden og aktivt vælge at tilføje de nuancer, som helt automatisk bliver fjernet af selvhad. Det føles unægtelig som det nemmeste at fjerne mig fra situationen og relationen, som har aktiveret selvhadet. Situationen som aktiverede selvhad for mig bundede i en enorm frustration hos mig selv i forhold til gentagelse af et gammelt mønstre, som jeg forsøger at afvikle. Og de gange, hvor jeg ikke formår at mentalisere i situationen, men først efterfølgende, gør, at jeg ikke er tilgængelig for alle aspekter i den pågældende situation. Selvom selvhad giver mig lyst til at give op og gå fra relationen, så er det ikke en mulighed og noget jeg ønsker. Det er en relation, der indeholder meget kærlighed og som betyder rigtig meget for mig. Det medfører også, at jeg har høje forventninger til mig selv, hvilket nemt kan trigge mit selvhad, og er en situation, hvor det er vigtigt, at jeg vælger selvkærlighed. Han hjalp mig med at nuancere situationen og komme med forslag til, hvordan jeg kunne tilgå mønsteret på en anden måde næste gang, hvilket fik mig til at vågne og blive mere nysgerrig og observerende i en kommende situation.

Det leder mig til, at det for mig handler om at tage en beslutning om at ville et andet sted hen. Da jeg nemt kunne benytte mig af mine gamle og uhensigtsmæssige strategier, som blandt andet har været overspisning eller at straffe sig selv på anden vis. Det kan føles som en befriende og let måde at regulere de negative følelser på og få skabt en afstand, som tankerne og følelser bag selvhad medfører. For mit vedkommende er det tanker og følelser af, at relationen er ødelagt, at han ville være bedre tjent uden mig, da jeg bare sårer ham, at jeg ligeså godt kan stoppe det nu, for det kommer ikke til at lykkedes for mig, og at jeg aldrig kommer ud på den anden side mht. mit gamle mønster.

Det handler for mig om at tage et valg om ikke at gå med de ovenstående tanker. Da jeg med den viden, jeg har i dag, godt ved, at det ikke er virkeligheden. Det handler for mig om at finde og skabe den vej, jeg ønsker at gå ud af. Det er jeg i færd med i mange aspekter af mit liv, og nu er tiden kommet til selvhad. Jeg ønsker at ændre mit gamle adfærdsmønster, hvilket denne skriveproces har hjulpet mig til at komme frem til. Det har et terapeutisk virke for mig at skrive mig igennem en følelse og tilstand, hvilket bidrager til et rummende aspekt af tilstanden, men også en øget nuancering af den pågældende situation. Dette gør det svært for mig at holde fast i selvhad, da det hjælper mig med at få øje på en ny og kærligere vej.

Jeg beslutter mig for en kærligere vej, og håber at du vil forsøge det samme <3

En kommentar

  1. Arne Nielsen

    Tak for denne meget oplysende artikel, som for mig belyser, hvor mangeartet psykiske vanskeligheder kan udmønte sig. Dette er jo et godt eksempel på, hvordan indre vanskeligheder kan binde psykiske ressourcer over længere tid – psykiske ressourcer, der jo i virkeligheden skulle bruges på andre ting. Der er uddannelser, og der er undren over de mange interessante gåder, tilværelsen stiller os overfor. Jeg spørger mig selv i denne forbindelse, om disse vanskeligheder står i vejen for psykologisk udvikling, eller om de netop rummer muligheder for en ganske særlig psykologisk udvikling, andre ikke har. For mig selv finder jeg, at erfaringen med stemmer og vrangforestillinger har tilført mig den indsigt, at den normale virkelighed, jeg nu oplever, og som jeg oplevede, før jeg blev syg, ikke er så nagelfast, som man skulle synes, og som var ønskelig. Det er et indviklet problem, som jo bunder i det forhold, at vi kun har vores opfattelse af virkeligheden, og egentligt ikke virkeligheden, som den er, at gøre godt med. Derfor er vi så afhængige af, at vore psyker fungerer rigtigt. Jeg har af og til haft denne diskussion med nogle, der kørte frem med den objektive virkelighed, og som i deres sjæls inderste var overbevist om, at en sådan begrebsdannelse havde mening. Selv er jeg overbevist om, at vi kun kan nå til en retvisende opfattelse af virkeligheden, hvilket ikke er det samme. Og denne opfattelse er fuldstændig afhængig af en kæmpemæssig mængde af fine indre psykiske balancer og udvekslinger, om hvis eksistens og nærmere natur vi for det meste ikke gør os tanker om. Men det, vi ser her, er et eksempel på, hvad der kan ske, hvis nogle af disse indre balancer fejlfungerer – hvorved vi får en mulighed for nærmere at iagttage dem, og blive klogere på dem. Men behageligt er det ikke. Jeg kom til at tænke på, at det i og for sig er logisk at tænke på den måde, om ikke kærlighed kunne erstatte selvhadet – men selv fungerer jeg for det meste i en neutral form for væren, der til gengæld rummer muligheder for mange andre former for oplevelser. Det er min oplevelse, at sindslidelser i mange tilfælde virker ret begrænsende på ens psykiske muligheder, da man mange gange er beskæftiget med meget af det samme. Jeg tror, at når jeg kalder psykisk sygdom for en trædemølle, så omfatter jeg hermed mange former for psykiske lidelser. Jeg har jo også mange gange kunnet konstatere, at medpatienters iagttagelsesevner i mange tilfælde er dårlige, simpelthen fordi deres opmærksomhed er bundet af alt det, der sker på de indre linier.

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.